Københavnske The Davolinas debutalbum “Edge of a New Day” er ude på det tyske selskab Nasoni Records. “Edge of a New Day” fås både på cd, og vinyl. Vinylen findes både i en almindelig sort version og i en limited edition rød vinyl.
“Edge of a new Day” indeholder 11 numre.
På pladen består Davolinas af Foxy Davolina (Lene Kjær Hvillum, Guitar & Vox), Drama Davolina (Anja Jargil, Bas) og El Diablo (Per Nielsen, Trommer). Siden er Anja Jargil blevet erstattet af El Toro (Torben).
Stoner-rocken, har ikke haft sit store indtog i Danmark endnu, men er så småt begyndt at røre på sig i det københavnske med bands som Daytona Motel, Hjortene og netop Davolinas. Davolinas låner dog også fra andre sub-genrer, for der er både hentet inspiration fra den psykedeliske rock, garage og punk. Det hele blandes så sammen, og resultatet er blevet “Edge of a new Day”.
Pladen starter med nummeret “Surf II”, som er instrumentalt. Det rykker rigtigt godt, og galoperer bare derudaf. En rigtig fed intro til pladen. Herefter kommer pladens absolutte højdepunkt, titelnummeret “Edge of a new Day”. Nummeret er tungt, og det er ret fedt, hvordan Lene trækker tonerne i slutningen af linierne. Lenes vokal minder mig en smule om PJ Harvey, og det er vel ikke af vejen. Af andre rigtigt gode numre på pladen kan nævnes “Happiness is fragile” og “Nightfall”, hvor det sidste giver god plads til Lenes stemme. Gutar, bas og trommer ligger langt tilbage, og det klær’ sangen godt. Pladens hurtigste nummer “I want you to burn with me”, er en punket garagerock-inspireret afstikker, der faktisk lykkes ret god for Davolinas.
På side 2 (jeg lytter selvfølgelig til vinylen), er der ikke ret meget der falder i min smag. Specielt “Running on the Moon” er lidt for funky efter min smag, og passer ikke rigtigt til resten af numrene. Numrene er også en del mere syrede, og der er rigtigt mange skæve akkorder og melodier. Et nummer som “Stormy Street” overrasker dog, Det startter meget langsomt, snublende og slæbende men stiger langsomt i tempo. Det virker faktisk ret godt.
Vinylen kommer i et yderst lækker gatefold-cover, med skinnende lak-skrift som et ekstra lag. Ret flot, må jeg sige. Med hensyn til coverets art-work, så er det lavet af Rune Bødker. Der er lidt futuristisk, menneske-møder-maskine-stil over det, og det synes jeg måske ikke passer helt til Davolinas stoner-rock. Hvis jeg ikke kendte musikken, ville jeg nok nærmere tro, der var tale om et 90’er death metal-band.
Jeg må sige, at “Edge of a new Day” er et ganske udemærket debut-album. Der er nogle rigtigt gode numre, men desværre også nogle kanpt så gode. Det skyldes at, Davolinas eksperimenterer en del, men hvis man ikke skulle eksperimentere på sit første album, hvornår skulle man så gøre det? Davolinas har ihvertfald fat i noget rigtigt, og mon ikke det kan betale sig at holde øje med dem.
http://www.davolinas.dk/
