Forrygende flot udspil fra Damien Jurado
Det er aldrig helt til at vide hvilken genre den amerikanske singer-songwriter Damien Jurado har tænkt sig at lægge sig opad i forbindelse med at nyt album. Tidligere albums har bevæget sig i genrer som folk, americana rock (”I Break Chairs”) og sågar over i det mere eksperimenterende (”Ghost of David”). Der er ikke noget nyt at spore på ”On My Way To Absence” og albummet ligger fint i forlængelse af Damien Jurados forrige album og er dermed primært en stille og rolig omgang singer-songwriter americana med masser af akustisk guitar. Men det nye album har bedre melodier, bedre tekster og fungerer i det hele taget bedre end det noget kedelige ”Where Shall You Take Me?”.
Albummet åbnes af nummeret ”White Center”, der med sin guitar, sit piano og sin gode melodi åbner albummet med teksten: ”Heard they shot another; No one knows the reason”. Så er albummet skudt i gang og man ved nogenlunde, hvad der kan forventes af resten af albummet. Der synges lige så drævende, som man eksempelvis kender det fra Bonnie ”Prince” Billy og Hayden Desser, og sangene flyder af sted i en sand opvisning af gode melodier og sørgmodige tekster. Ovenstående tekststykke følges op allerede på næste nummer, ”Lottery” med teksten: ”Now they’re digging soft ground for your grave; I hope the mourners will bring plastic flowers”. På ”Lottery” får Damien Jurado flot selskab af kollegaen Rosie Thomas, som han tidligere har arbejdet sammen med på ”Ghost of David” og i forbindelse med en Bruce Springsteen-tribute fra 2000. Efter ”Lottery” kommer den irriterende ”Big Decision”, den catchy singleforløber ”Lion Tamer” og så som nummer 5 kommer albummets højdepunkt, ”Fuel”. Et nummer, der blot varer lidt over 2 minutter og kun er ledsaget af Damien Jurados guitar og stemme, men som alligevel sætter lytteren i en position, hvor man ikke kan lade være med, i stilhed, at lytte med på de afdæmpede toner, der sniger sig ud af højtalerne. Den ene flotte og afdæmpede sang følger efter den anden og det er faktisk kun ”I Am The Mountain”, der får lov til at folde sig ud i en lidt mere støjende rock.
Albummet handler om jalousi (”Now every time I see you with him, I think why even try” og ”We used to be the best of friends, I guess now things have changed; You’re far too busy making out, do you still now my name” fra ”Simple Hello”) og afsked. Efter teksterne at dømme er de to ting noget Damien Jurado kender særdeles godt til. Så kan man selvfølgelig spørge: ”Hvilken person i al almindelighed og singer-songwriter i særdeleshed kender ikke til jalousi og afsked?” Det gør de fleste selvfølgelig, men modspørgsmålet er: ”Hvem skriver lige så gode sange om det som Damien Jurado?”. Her er det straks sværere at finde et oplagt svar. Det eneste svar jeg umiddelbart kan komme på er Hayden og det får Damien Jurado et lille 9-tal for.
