Et fladt syretrip.
Torsdag aften var The Rock fyldt af et nysgerrigt publikum, der ved selvsyn ville se om der er noget om snakken omkring norske WE. Deres seneste album Smugglers har mildest talt fået forrygende anmeldelser. I Danmark har det nærmest regnet med topkarakterer til det norske band.
Herhjemme er WE ellers et ukendt band, men de har udgivet 6 plader, og har vundet priser ved den norske Spellemansprisen (der er nordmændenes svar på grammy’en). Med deres koncert på The Rock torsdag aften, blev WE’s forsøg på også at indtage Danmark skudt i gang.
WE er adskillige gange blevet sat i forbindelse med Queens Of The Stone Age – nok mest på grund af Smugglers produceren Chris Goss (Masters Of Reality), der også har haft fingrene i Josh Homme og co. Musikalsk er der dog ikke den store (hvis overhovedet nogen) lighed mellem QOTSA og WE. Nordmændene er nemlig langt mere psykedeliske i deres tilgang til rocken, hvilket nok har skuffet en del koncertgængere på The Rock. Der var nemlig særdeles mange QOTSA-T-shirts at spotte i mængden. Det skal lige siges, at opvarmnings-bandet Daytona Motel på fremragende vis slukkede folks tørst efter QOTSA-rock. De kan varmt anbefales.
Koncerten startede med en syret intro inden bandet entrerede scenen. Forsanger Thomas Felberg kom snigende ind på scenen, hvilket virkede en smule komisk. Der gik ikke ret lang tid før jeg begyndte at kede mig ret så meget. Selvom bandet var temmlig energiske, så virkede det stadig som om de kun spillede for halv kraft. Det virkede på en måde helt forkert.
Langsomme numre som title-nummeret Smugglers og ”Freak Capital Of The Universe”, gjorde blot at energi-niveauet sank helt i bund. Som koncerten skred frem, blev lokalet mere eller mindre affolket, og publikum emigrerede til den tilstødende bar.
Thomas Felberg forsøgte at være en smule hippie-agtig og udråbte København til ”Freak Capital Of The Universe”. Hans forslag om at gøre hele byen til en stor Pusher Street, ville sikkert vække glæde på Christiansborg.
Felberg har en eller anden fetish for hovedbeklædninger, som nok udspringer i hans forkærlighed for det udsyrede, men undertegnede fandt det ret kikset. Felberg var gennem det meste den aften: alt fra en indiansk fjer-krone til en fez. Som sagt fandt jeg det virkelig kikset.
Det var i det hele taget meget svært at finde ud af, om bandet tog sig selv seriøst, eller det hele var en stor joke. Ved WE’s landsmænd Turbonegro er man bestemt ikke i tvivl, men her blev det bare ligegyldigt. Den benhårde biker-bassist og den flippede 70’er guitarist passer i min verden bare ikke sammen, og sådan var det med hele bandet. Jeg havde forventet det helt store show, men blev ret så kraftigt skuffet.
Et af de få numre, som fungerede nogenlunde, var single-hittet og ekstranummeret ”Cosmic Biker Rock ‘n’ Roll” fra Smugglers. Det var tydeligt, at publikum kendte nummeret, og der kom da også gang i bandet. Nummeret er tungt, og det virkede som om WE blev en smule mere tighte hen mod slutningen af koncerten.
Et af de helt store problemer ved koncerten var, at der er kæmpe forskel på numrene. Nogle er tunge og meget rockede, mens andre er helt ude i den psykedeliske tåge, hvor end ikke undertegnede kan tænke klart mere. Det bevirkede, at set-listen virkede meget skizofren, og ikke særligt sammenhængende.
Torsdag aften på The Rock, var altså et mere eller mindre mislykket forsøg på at indtage Danmark, og skal det lykkes på noget tidspunkt, må WE tage sig gevaldigt sammen.
