Kedelig rapdebut af Anders Matthesen
I 1975 blev der født en dreng, han blev kaldt for Anders. Da Anders var teenager gik han meget op i rapmusik, faktisk så meget at han ville gøre alt for få lov til at lave en plade. I 1992 prøvede Anders at lave stand up, og blev nummer 2 ved DM, og som årene gik blev Anders kendt som Danmarks sjoveste mand. Der skulle dog gå mange år for før Anders fik lov til at lave den plade.
Men nu er den her, Anders (Anden) Matthesen har realiseret sin drøm og udgivet en plade med oldschool rap. Det her er hiphop som i de gode gamle dage, hvor man kunne få slag hvis man svarede forkert på, om man var til Rockers eller Einar. Inspirationen fra MC Einar er tydelig, og det bliver der ikke lagt skjul på.
Det er ikke comedy og ikke et mediestunt, men bare musik som Anders synes holder. Han har heller ikke haft noget ønske om at lave en plade der er tidssvarende eller nyskabende, musikken lyder som noget der kunne være udgivet for femten år siden. Dette er desværre ikke interessant. Anders Matthesen er uden tvivl en af Danmarks dygtigste komikere, men han er bestemt ikke en af Danmarks bedste rappere. Hans flow er meget traditionelt og uden de store variationer. Teksterne har dog til tider meget humor og varme og er godt skruet sammen.
Pladen går lige på og hårdt med første nummer og spilder ikke tid med introer og interludes, og det er egentligt rart, da det ofte tager overhånd på andre hip hop plader.
Andet nummer og første single på Soevnloes, ”FAQ” er produceret af Tabu Productions og er klart en af de bedst producerede numre på pladen. Trommerne er godt fremme i lydbilledet, og det er garneret med strygere og synth. Nummeret bliver løftet af omkvædet fra melodigrandprixklassikeren ”Skulle du spørge fra nogen”, indsunget til lejligheden af Kirsten Siggaard, der stod bag originalen. Teksten vandrer mellem det ekstremt selvsmagende og det ærlige, og alt i alt fungerer nummeret rigtig godt, uden at det bliver til en udødelig klassiker.
Mange af de andre numre mangler desværre kant, både på produktion og tekst, men numre som ”Fuck alle” og specielt ”Mille J” er både morsomme og fængende. Sidstnævnte er en fantastisk tour de force af ungdomsminder fra forstæderne. Nummeret er over otte minutter langt og befriet for omkvæd, og fyldt med små sjove historier der får smilet frem på læben.
Som helhed er pladen ikke tidssvarende nok og bliver desværre ikke interessant nok til virkelig at fænge lytteren.
