Interview med The Cardigans
Cardigans seneste plade Super Extra Gravity, der udkom i efterĂ„ret, lĂ„ fint i forlĂŠngelse af Long gone before Daylight fra 2003. Igen er bandet trĂ„dt et skridt lĂŠngere vĂŠk fra sukker-pop’en, vi kender fra bandets fĂžrste plader og fra det mere elektroniske sidespring i form af Gran Turismo (1998). PĂ„ Long gone before Daylight var lyden mere varm og stĂžvet, og det var ikke svĂŠrt at finde americana-inspirationen. PĂ„ Super Extra Gravity er der skruet en tand op for rock-elementerne, og der bliver leget lidt mere med udtrykket. Derfor var det oplagt at hive fat i bandet, da de for nyligt startede deres Skandinavien-tour i KĂžbenhavn, for at fĂ„ en forklaring.
HenslÊngt i en sofa pÄ Vega stiller Magnus (bas) og Bengt (trommer) noget klatÞjede op til et interview med diskant.dk.
Bengt: Vi er en smule trĂŠtte, men en powernap inden aftenens koncert skal nok gĂžre undervĂŠrker.
Helt friske er de altsÄ ikke, men Super Extra Gravity lyder derimod som om bandet har haft en kollektiv powernap efter den mere afdÊmpede forgÊnger.
Bengt: Det var jo en eller anden naturlig udvikling, vi gennemgik. Vi havde ikke lyst til at lave det samme album igen. Vi udvikler os jo som band. I den mellemliggende periode lavede Nina jo sin A Camp-plade og Magnus udkom med sin Righteous Boy. De plader ligger langt fra Cardigans, men det var vigtigt for dem at gÄ ud og lave noget andet.
Magnus: Da vi boede i Jönköping i starten af karrieren, sĂ„ folk os som et indie-band, men da vi sĂ„ flyttede til MalmĂž, skete der noget. Vi indspillede vores fĂžrste plade i Tambourine-studierne, og det er nĂŠsten en slags lyd-diktatur-stat. Her skal alt lyde pĂ„ den rigtige mĂ„de. Vi indspillede gennem en masse gammelt analogt udstyr efter devisen, at det skulle lyde som det gjorde i 60’erne. Det smittede af pĂ„ os, og vi blev besat af 60’er lyd og teknik. PĂ„ Gran Turismo forsĂžgte vi os med lidt flere elektroniske instrumenter som f.eks. synther , hvilket vel i bund og grund var et opgĂžr med tanken fra de fĂžrste plader. PĂ„ de seneste to plader har vi en lidt mere rocket lyd, men det er jo bare en del af udviklingen. EfterhĂ„nden har vi jo fĂ„et vores egen lyd.
Diskant: Jeg synes jeres musik pÄ de fÞrste plader virker ungdommeligt naiv (vel at mÊrke uden at dette er negativt ment), hvorimod I pÄ de seneste plader virker mere voksne i jeres musik. Har det, at I er blevet Êldre ogsÄ haft en direkte afsmitning pÄ musikken?
Magnus: SelvfÞlgelig har det det. Det kan vel ikke undgÄs. Bengt er jo f.eks. blevet far ligesom Peter og Lasse er blevet det. Det fÄr jo folk til at tÊnke i nye baner, nÄr man bliver Êldre.
Diskant: Men lur mig om ikke ogsÄ Tore Johansson (producer, red.) ogsÄ har haft en finger med i spillet, hvad angÄr Êndringen i lyden?
Bengt: Ja, det er jo ham der smadrer det hele totalt. Han er manden der tÞr stille spÞrgsmÄl ved vores musik og sÄ prÞve nye ting af.
Magnus: Ja, han er lidt vores A & R mand â den her gnavne gamle mand, der har lov til at vĂŠre et rĂžvhul i studiet og sige sin mening. Og det har jo kun gjort musikken bedre. F.eks. sĂ„ fik han Bengt til at slĂ„ sĂ„ hĂ„rdt pĂ„ trommen i âLosing a Friendâ, at den nĂŠsten gik i stykker.
“Du er ikke den fĂžrste, der siger du hader det nummer”
Diskant: Nu vi er ved âLosing a Friendâ, sĂ„ irriterede det nummer mig helt vildt, fĂžrste gang jeg hĂžrte pladen. Det var sĂ„ provokerende et nummer musikalsk, at det gjorde, jeg lagde pladen fra mig. EfterhĂ„nden voksede pladen dog langsomt, og nu er jeg vild med den. Men hvorfor lĂŠgge ud med det nummer?
Bengt: Du er ikke den fÞrste, der siger du hader det nummer. Vi ville bare Äbne pÄ en lidt anderledes mÄde, og det kunne vi gÞre med det nummer. Det er ikke helt hvad du forventer af The Cardigans.
Diskant: Men hvad vi kan forvente af The Cardigans er solide iĂžrefaldende kompositioner. Hvordan foregik sangskrivningen og indspilningen af Super Extra Gravity?
Bengt: Det er jo Peter, der skriver alle numrene i bandet.
Magnus: Han laver numrene, og sĂ„ mailer han dem til os andre i mp3-form. Vi har lidt en joke kĂžrende, at alle hans demo’er lyder ens. Det er sĂ„dan lidt singer/songwriter agtigt â ham og hans guitar. SĂ„ nĂ„r du hĂžrer en af hans demoer, ville du ikke kunne hĂžre om den var fra f.eks. Gran Turismo-perioden, eller om den var indspillet i forbindelse med den nye plade.
Diskant: Men sÄ er det jo pÄfaldende, at der er relativ stor forskel pÄ Gran Turismo og sÄ Super Extra Gravity .
Magnus: Det der er pointen er, at man sagtens kunne bytte om pÄ numrene pÄ de sidste tre plader, og ingen ville opdage det. Det er den samme type numre, men bare i en ny indpakning.
Uden pladeselskab
Diskant: Men hvad er jeres rolle i sangskrivningen?
Magnus: Peter kommer med sine idéer, og sÄ arbejder vi videre med dem. Der var f.eks. et nummer pÄ den nye plade, som jeg gerne ville tilfÞre lidt Roy Orbison og feelingen fra Blue Velvet (filmen, red.), og sÄ prÞvede vi at arbejde med det.
Diskant: Man kan ikke komme uden om, at I fik ret stor succes i USA med âLovefoolâ, og Gran Turismo blev vel ogsĂ„ et ret stort hit, men hvordan har amerikanerne taget jeres nye lyd til sig?
Bengt: Den nye plade er slet ikke udkommet i USA. Vi har slet ikke noget pladeselskab der mere. Det er vildt mĂŠrkeligt. Vi har udgivet 5 plader fĂžr denne og solgt millioner af albums, men lige nu er der ingen til at udgive den her plade i USA.
Magnus: Men den sidste plade solgte ok. Ikke som de andre, men nok til vi stadig havde mulighed for at lave en 15 dages tour derovre med steder pÄ stÞrrelse med VEGA. Vi tjente ikke rigtigt noget pÄ det, men det er jo altid et fedt eventyr.
Diskant: Hvor stor indflydelse har I pÄ jeres musikalske og visuelle stil? Hvor tÊt pÄ stÄr Universal og Änder jer i nakken?
Bengt: Mht. musikken, sÄ er det 100% os der bestemmer. Der har de efterhÄnden forstÄet, at det er vi bedst til selv at styre. Mht. cover og sÄ videre, sÄ er det mere pladeselskabet, der stÄr for den slags.
Magnus: Ja, man skal jo vĂŠlge de sager man vil slĂ„s for. Der er noget der er vigtigt for os, og sĂ„ er der noget, der ikke er sĂ„ vigtigt – som f.eks. rĂŠkkefĂžlgen af singler. Der er ca. tre mulige singler pĂ„ Super Extra Gravity, og i hvilken rĂŠkkefĂžlge de kommer, er sĂ„dan set underordnet for os.
Diskant: Idag starter i tour’en for Super Extra Gravity her i KĂžbenhavn. Hvordan er det for fĂžrste gang at spille de numre I har arbejdet sĂ„ lĂŠnge med?
Bengt: Man er jo altid frygtelig nervÞs, nÄr man skal spille numrene fÞrste gang live.
Magnus: De fÞrste par koncerter er altid lidt stive i det, fordi man er sÄ nervÞs for hvordan publikum modtager numrene og man er koncentreret pÄ at spille rigtigt. Det er lidt som et tunnelsyn, hvor man kun fokuserer pÄ at spille det godt nok. Men det er jo altid fedt at spille pÄ VEGA, for der er altid en god stemning her.
Bengt: Vores nĂŠste koncert her om 3 uger, bliver nok lidt bedre, for da er vi spillet varme.
Diskant: Det er sjovt, i har den nervÞsitet. Man skulle jo tro i efterhÄnden var blevet sÄ rutinerede, at i ikke dÞjede med den slags.
Magnus: Bengt har det jo nemmere. Han kan bare gemme sig bag sit trommesĂŠt.
Bengt: Ja, det er rigtigt, mens Magnus skal stÄ og flirte med pigerne nede foran.
Magnus: Det er jo bare menneskeligt at vÊre nervÞs, og ogsÄ lidt det, som gÞr det sjovt at spille. Hvis det bare var ren rutine, var det jo ikke noget ved. Og der er vi nok alle amatÞrer, forstÄet pÄ den mÄde, at det er tilladt at vÊre loose omkring det. En pilot skal vÊre pertentlig og proffessionel, for at kunne gÞre sit job bedst muligt. Vi kan tillade os at vÊre lidt mere loose.
Diskant: Hvad lytter I til for tiden? Har i nogle tip til, hvad vi skal holde Ăžje med?
Magnus: Nu mÄ jeg jo hellere lave lidt reklame. Jeg og nogle venner fra Stockholm Records har genoplivet Cardigans gamle selskab Trampolene Records, og vores fÞrste udgivelse bliver med MalmÞ-bandet Animal 5. Deres EP udkommer omkring maj, og de er ret fede. Og sÄ er der The Knife, kender du dem?
Diskant: Ja da.
Magnus: De er ogsÄ rigtigt fede.
Bengt: Ja, jeg lytter faktisk ikke sÄ meget til musik for tiden, sÄ jeg har ikke rigtigt sÄ meget at anbefale.
Det svenske musik-gen
Diskant: Det er jo meget symptomatisk, at det er svenske bands I nÊvner. Svenskerne har Äbenbart arvet det her musik-gen, som vi danskere ikke helt besidder. Hvorfor er i sÄ meget bedre til at lave musik, der har eksport-potentiale?
Magnus: Det ved jeg ikke rigtigt, men sÄ er I jo bedre pÄ sÄ mange andre omrÄder. Svensk film f.eks. burde deporteres helt til Rusland. Der er dansk film bare sÄ meget bedre.
Bengt: Ja, og sÄ laver i ogsÄ meget bedre Þl.
Diskant: SĂ„ det har ikke noget at gĂžre med, at staten smider flere penge efter musik i Sverige. Jeg er jo f.eks. hvert Ă„r forblĂžffet over, man kan holde en uges festival i MalmĂž, hvor der er gratis koncerter med svenske bands som The Ark, Hammerfall, Timbuktu, Robyn og udenlandske bands som Denison Witmer, Danko Jones Laibach og Raveonettes.
Bengt: Jo, det kan jo godt vĂŠre det har noget med det at gĂžre, men der er jo mange faktorer, der spiller ind…
Magnus: Man taler jo nogen gange om, at succes avler succes, sÄ at Abba havde stor succes, har smittet af pÄ de senere generationer i svensk musik. Man kunne mÄske forestille sig, at hvis Gasolin havde sunget lidt mere pÄ engelsk, og Abba havde sunget pÄ svensk, sÄ ville det mÄske vÊre omvendt. I Danmark har I jo f.eks. Raveonettes og Junior Senior, som ogsÄ hiver en masse nye bands med sig, og i Norge er det Röyksopp, der er spydspidsen lige nu.
Diskant: Og gad vide om The Cardigans ikke ogsÄ har ansporet en masse nye talenter i det svenske vÊkstlag. I har nu eksisteret i 12 Är, sÄ det er vel naturligt at spÞrge, hvor The Cardigans er om 12 Är?
Bengt: Spille i Cardigans i 24 Ă„r Ă„r…puha!
Magnus: Jeg er glad hvis jeg lever om 12 Är. Jeg er jo allerede ved at fÄ grÄt hÄr og skÊg.
Diskant: SÄ det har vÊret hÄrdt?
Magnus: Ja, klart.
Bengt: SÄdan som det ser ud nu, sÄ tror jeg vi stadig laver musik sammen i Cardigans om 12 Är. Ja, det tror jeg.
