October-trilogien afsluttes med manér
I dag udkommer Thomas Dybdahl’s flere gange udsatte bokssæt, October Trilogy, endelig. Det indeholder tre Cd’er og en DVD og viser til fulde hvorfor danskerne har taget den afdæmpede nordmand til sine hjerter, som var han en af vores egne.
Med efterårsstemningen helt inde under huden har Thomas Dybdahl de seneste 4 år udgivet sin såkaldte oktober-trilogi bestående af albumene …That Great October Sound (2002), Stray Dogs (2003) og One Day You’ll Dance For Me, New York City (2004), der til trods for sine umiddelbare ligheder også gemmer på en underlæggende strøm af forskelligheder.
Forskelligheder
Det første album i trilogien, …That Great October Sound, har på flere af numrene klare referencer til den for tiden så populære (og misbrugte) alternative country. På Stray Dogs er den alternative country trådt til side for at give plads til mere poppede melodier og en glattere produktion. Det mere poppede udtryk gør, at dette album er trilogiens svageste led. Ikke fordi Dybdahl er nogen dårlig pop-snedker, men når man har hans talent for øje må man kunne forvente sig lidt mere. Med One Day You’ll Dance For Me, New York City, lægges der så definitivt afstand til den alternative country, og poppen er blevet lagt på hylden til fordel for et mere modent og voksent udtryk. Instrumenteringen og de spartanske melodier ligger pænt i baggrunden, mens Thomas Dybdahl følsomme vokal får lov til at excellere udi kunsten at synge sig ind i hjertet på sin lytter.
Ligheder
Forskellighederne til trods er der selvsagt flere ligheder albumene imellem. Udover den indfølende vokal er den primære lighed den melankolske oktober-stemning, der er til stede på alle tre udgivelser. Noget man ikke umiddelbart lægger mærke til på …That Great October Sound og Stray Dogs, men som træder tydeligt frem, hvis man nærlytter teksterne, der stort set alle kredser om følelsen af længsel, kærlighed og ensomhed, der passer så godt til efterårets bidende vinde og regnvåde dage. Stemningen bæres oppe af Thomas Dybdahl’s helt store force: vokalen. Såvel live som på Cd er det en fornøjelse at lytte til hvordan Thomas Dybdahl’s vokal blive spændt mellem det, på den ene side hviskende stille og følsomme og på den anden side mere rockede, råbende og desperate.
Med numre som ”Adelaide”, ”From Grace”, ”John Wayne”, Dreamweaver”, ”I Need Love, Not Trouble”, ”Cecilia”, ”One Day You’ll Dance For Me, New York City”, ”If We Want It, It’s Right”, ”A Lovestory”, ”Solitude” og mange flere, har den 26-årige nordmand allerede nu et bagkatalog af en kvalitet, der kan gøre selv langt ældre og mere erfarne musikere misundelige. Er man ikke allerede den heldige ejer af Thomas Dybdahl’s trilogi, skal der derfor lyde en kraftig opfordring til at gå ud og investere i bokssættet, der udover de tre albums ligeledes inkluderer en tidligere udgivet DVD, …That Great October DVD, indeholdende en live-koncert, der viser Thomas Dybdahl’s store live-potentiale, musikvideoer samt en 25 minutter lang dokumentar.
Er man allerede indehaver af trilogien kan man benytte ventetiden på næste album til at opstøve Thomas Dybdahl’s Bird EP (2000) og John Wayne EP (2001), der begge viser en ung Thomas Dybdahl’s åbenlyse talent. Kan man bare ikke få nok af den charmerende nordmand, kan man investere i The National Bank’s selvbetitlede debut, der udkom i 2004 og har Thomas Dybdahl på vokal på albummets ni numre. Albummet yder dog langt fra Dybdahl retfærdighed, og er man ikke en fan, der bare må have alt manden har udgivet, bør man holde sig væk og spare pengene til næste gang Thomas Dybdahl giver koncert i Danmark eller udgiver ny musik…
