Skjalden Graffin
Bad Religions frontmand Greg Graffin har været på sommerferie fra sit band. Ferien er blevet brugt til at dykke ned i den amerikanske sangskat samt at besøge det skotske højland og de irske skove. Det skulle man i hvert fald tro, når man lytter til det seneste album fra Graffins hånd, Cold as the Clay, der er et gammeldags folk-album med alt hvad det indebærer af akustiske instrumenter og støvede historier.
Blandt albummets 11 numre er de fem skrevet af Graffin selv, fire er gamle traditionals og et, ”California Cottonfields”, er skrevet af country-sangskriverne Dallas Frazier og Earl Montgomery og tidligere fremført af kunstnere som Gram Parsons, Emmylou Harris og Merle Haggard. Greg Graffin når ikke op på siden af nogen af disse tre, men med backup fra blandt andet banjo, harmonika og piano gør han et værdigt forsøg. Det er især de traditionelle sange der fungerer bedst. Her er den elektriske guitar og trommerne holdt på et minimum, og banjoen klimper til tider lystigt afsted.
Anderledes er det med Graffins egne forsøg på at skrive moderne tidløse sange. Trommerne og den elektriske guitar gør her sit indtog, og flere af numrene lyder mest af alt som Bad Religion skruet ned til en tredjedels tempo. Med medstifteren af Bad Religion og præsident for Epitaph Records Bret Gurewitz som producer, er dette måske ikke så overraskende, men det er ikke desto mindre ærgerligt, for der er unægtelig en del kvaliteter at spore på Cold as the Clay.
13 albums er det blevet til med det de dagsordenssættende punkrockere Bad Religion siden bandets dannelse helt tilbage i 1980, og som Bad Religion-fan kan det godt være svært at lytte til Graffins karakteristiske vokal i disse musikalske omgivelser. Og et tekststykke som ”Let’s keep a lovin’ Jesus” lyder heller ikke som noget, der burde komme fra Graffins mund. Men når dét er sagt, så er det altid dejligt med musikere, der ikke satser på det sikre – og det sikre har Greg Graffin bestemt ikke satset på her!
