Flot og lovende debut af Annika Aakjær
På de syvogtredive minutter Lille filantrop strækker sig over viser unge Annika Aakjær, at hun er en af de stærkeste dansksprogede kvindelige sangskrivere vi har. Konkurrencen er ikke stor, men det skal ikke komme Annika Aakjær til skade – for hendes debutalbum indeholder både gode melodier og opfindsomme tekster.
Albummet åbnes af den smukke ”Jeg er stadig smukkere end du nogensinde bli’r”, der sine steder minder om en vuggevise. Et indtryk den afdæmpede cello kun er med til understrege. Nummeret følges op af den humoristiske og noget mere tempofyldte ”Tyk”, der handler om en pige, der bilder sin kæreste ind, at hun er blevet gravid. For så kan han da ikke gå fra hende!? Kæresten opdager løgnen og går fra hende.
Efter den gode start kommer albummets eneste numre, som ikke helt holder niveau. Først den ellers ganske udmærkede titelsang ”Lille filantrop”, der desværre skæmmes af en indbygget rap af Per Vers og dernæst den skramlede blues ”Utilfreds i en alder af 55”, der ikke rigtigt passer ind i helheden. Efter de to numre når Annika op på det niveau, der lover så godt for fremtiden, igen – og det holder hun albummets sidste 6 numre.
Stilen på Lille filantrop er akustisk baseret pop/rock og teksterne er små humoristiske hverdagshistorier, og vil man have et referencepunkt, så kan Annika Aakjær nok bedst sammenlignes med Rasmus Nøhr. Den sammenligning er hun måske træt af, men det er positivt ment!
