Udmærket split-album fra to forskelligartede bands
Inden for punk- og hardcoregenren har der længe været tradition for at udgive såkaldte split-albums, hvor to beslægtede bands leverer numre til samme udgivelse. På den måde deler bandene så at sige deres fans med hinanden, og deres musik kommer derfor ud til en bredere fanskare. Og det er netop hvad det amerikanske post-hardcore band Thursday og det japanske støj-outfit Envy gør med denne ganske udmærkede udgivelse.
Der står Thursday på albummets første fire numre. Bandet lægger ganske traditionelt ud med ”As He Climbed The Dark Mountain”, hvor forsanger Geoff Rickly primært synger med en melodisk og høj vokal, der ofte bliver afbrudt af vilde skrig i slutningen af de enkelte sætninger. Samme opskrift følges på albummets tredje nummer ”An Absurd And Unrealistic Dream Of Peace”, der dog er en anelse mere melodisk bygget op. Helt anderledes, og meget atypisk for Thursday, er deres to øvrige bidrag. ”In Silence” og ”Appeared And Was Gone” er rent instrumentale numre med synthesizer, piano og store lydflader. For én der godt kan lide at musik er akkompagneret af vokal kan det godt blive en smule kedeligt at lytte til, men dårligt er det ikke. Førstnævnte ligger sig en smule op af hvad man kunne høre fra Envy, og sidstnævnte kunne minde om noget Trent Reznor lavede i halvfemserne. ”Appeared And Was Gone” er i øvrigt remixet af Anthony Molina fra Mercury Rev.
Envy lægger stille ud på det første af deres tre bidrag. ”An Umbrella Fallen Into Fiction”, er, udover de sidste to minutter af det mere end seks minutter lange nummer, en yderst afdæmpet og nærmest meditativ affære båret frem af en stille akustisk guitar, stille electronica og spoken word. Den meditative stemning holdes ikke, og fire minutter henne i nummeret skrues der op for støjen og Tetsuya Fukagawa brølende vokal får lov til at lege med. Med næste nummer er vi tilbage i den mere brutale boldgade. ”Isolation of a Light Source” bæres frem af hurtige trommer, og en vokal der emmer af frustration og sorg. Envys sidste bidrag, ”Pure Birth and Loneliness”, lægger stille ud, men langsomt vinder trommerne mere og mere indpas, og det ender ud med at blive et storladent rocknummer.
Denne split cd er muligvis ikke det bedste sted at starte for nye fans, for både Envy og især Thursday viser nye sider af sit talent. Umiddelbart vinder Envy den musikalske tvekamp, men med de to traditionelle Thursday-numre albummet indeholder, så halter New Brunswick-drengene ikke langt efter.