74-årige Loretta Lynn er i gang med at lave opfølgeren (eller rettere: opfølgerne!) til succesalbummet Van Lear Rose (2004). Det ene af de to albums, er et album med nye numre, der forventes at være klar til udgivelse i løbet af foråret.
Det andet album er genindspilninger af gamle nr. 1 hits. Dette album forventes at kunne findes i butikkerne til sommer og er produceret af John Carter Cash – June Carter og Johnny Cash’ eneste fælles barn. Ideen til albummet har Loretta fået ved sine live-koncerter, hvor folk har vist sig at være meget glade for mange af de gamle numre. Og med et debutalbum, der blev udgivet helt tilbage i 1963, så der nok numre at vælge imellem.
Loretta Lynns Van Lear Rose var i øvrigt produceret af Jack White, der også spillede guitar og sang på flere af albummets numre.