Sehr Gut Axel, aber…
Bandet er opkaldt efter den 48-årige blonde guitarist og über Ritchie Blackmore fan Axel Rudi Pell. I tyve år har han, sammen med skiftende musikere, været leveringsdygtig i melodisk, tysk power metal med groβe armbevægelser og langt nakkehår. Seneste udspil Tales of the Crown er første reelle plade med egne numre siden karriereparantesen Diamonds Unlocked fra 2007. Her bød Pell på covernumre af bla. Michael Bolton og Chris Rea.
Nu er bandet heldigvis tilbage i vante omgivelser; nærmere bestemt i fantasyland, hvor månen altid skinner og hvor man af uransagelige årsager altid hører power metal med store følelser. Den amerikanske forsanger Johnny Gioeli sørger for rigeligt pathos og power stemning i åbningsnummeret ”Mountains”.
Resten af pladen fortsætter i nogenlunde samme rille med ”Ain’t Gonna Win” og ”Crossfire”, der byder på masser af mere guitarlir og klassisk 80er heavy. Axel Rudi Pell er en særdeles habil guitarist, der kender sine Blackmore fraseringer til fingerspidserne. Han har aldrig forsøgt at skjule, at han er mere end almindeligt inspireret af Rainbow guitaristens musikalske og tekstmæssige univers; særligt perioden hvor Ronnie James Dio var forsanger og tekstforfatter. Pells tekster handler da også om bjerge, trolde og regnbuer, men hvor Rainbow osede af originalitet, er det tydeligt, at det lige præcis er det som Pell mangler. Måske fordi det er hørt før i utallige grupper op gennem 80erne.
Tales of the Crown er ikke en plade der flytter bjerge, men er et ganske udmærket bekendtskab. Ind imellem er det så catchy, at foden godt kan komme til at vippe. Hvis man kan lide den slags.
