Marc Bianchi goes indie-psychedelica-pop/rock.
Der findes dem, der ærgrer sig over, at amerikanske Marc Bianchi har vendt ryggen til det elektroniske univers, han ellers har begået sig i. Han har ikke tidligere været blandt de kunstnere, jeg har brugt ret meget tid på, men med det genreskift, som ærgrer nogle, kan jeg glæde mig over, at min cd-afspiller har fået en ny sjov fætter som legekammerat.
XOXO Panda and the New Kid Revival er en mærkværdig titel til et lettere mærkværdigt album. Alle eksperimenterne falder ikke lige godt ud, men der er supergode og humørfulde skæringer undervejs. ”The Boys and Girls” er med sit akustiske snit, sin markante basgang og sin melodiske iørefaldenhed en flot sang med referencer til 60’ernes lettest tilgængeligt psychedeliske popmusik.
Stemmemæssigt er Marc Bianchi ikke verdensmester. Til tider har han ikke helt indset dette, og enkelte numre stiller således lidt større krav til vokalen, end Bianchi kan leve op til. Til gengæld er han stærk, når vokalen er mere underspillet og legende, som det er tilfældet på ”The Boys and Girls”, ”The Telescope” og ”The Day in Review”.
På ”Sleepy Tigers” er der mere 60’er-stemning at hente, og de små fine ukomplicerede korarrangementer smyger sig fint om de ligeså ukomplicerede melodier. Det giver en glad og veltilfreds stemning. Der er ikke mange kanter, men der er en ekstremt høj grad af, at hvad man hører, er hvad man får. Der er ikke lagt fingre imellem, der er ikke sat mange ekstra aftryk på førstehåndsindspilningerne, og det giver en meget ærlig musikalsk oplevelse. Størstedelen af numrene har en høj organisk fornemmelse, der bruges primært akustiske instrumenter, men der tilføres også elektrisk energi ind imellem. ”Four Tapping Shoes and a Kiss” er et af de numre, der rummer det hele. Fin melodi, akustisk bund, jævnlige elektriske guitarer, der hugger rytmen sammen med løse trommer og mundharmonika.
Om Marc Bianchi var stærkere som elektronisk musiker eller ej, skal jeg lade være usagt. Med XOXO Panda and The New Kid Revival har han i hvert fald ramt en ny målgruppe, og for mit vedkommende er det velkomment, at hans energiske og smittende energi nu også kan fornøje det publikum, der holder mere af de traditionelle musikalske udtryksformer, end de moderne af slagsen.
