Mørke og skarpe betragtninger fra storbylivet.
Københavnske Green Concorde debuterede i 2007 med albummet Ten Cities. Bandet beskriver sig selv som værende inspireret af livet og som fortolkere af desorientering for dem der ikke føler sig hjemme nogle steder. Deres mørke iagttagelser og beskrivelser fra storbylivet, bliver rent musikalsk fortolket via Mortens Espersen Dams lidt specielle sangstil, samt en musikalsk genre der bedst kan betegnes som post-punk, der både leder tankerne hen på Joy Division og nyere navne som Interpol og Editors.
Morten Espersen Dams vokal er dog ikke mørk og trist nok, til helt at kunne leve op til det billede, som Green Concorde øjensynligt prøver at tegne af sig selv. Han er mere lys og næsten for energisk, men en god stemme har han dog, og han er et af de elementer, der trods alt giver Green Concorde deres egen lyd.
Nu skal Green Concorde ikke hænges mere op på eventuelle musikalske inspirationskilder, for de har som sagt fundet deres egen lyd, hvor bandets fire elementer hver især i høj grad bidrager til en mørk, dyster og af og til også nærmest manisk stemning. Manien fremkommer via vokalen og de på én gang levende og kolde guitarer. Det mere mørke og dystre leveres af bas og trommer. Bassen lægger en solid og nærmest uhyggelig bund på de ni skæringer mens trommerne har en særpræget tør lyd. Alt dette skaber tilsammen en mørkemandsrock, der på underfundig vis tager lytteren skiftevis frem og tilbage i tiden. Dette gælder både lyd- og tekstmæssigt, hvor mørket både kan handle om fortid, nutid og fremtid.
Hvad angår fremtiden for Green Concorde, vil jeg bestemt ikke bruge ord som mørke og dyster. Fans af genren, og af de førnævnte navne, kan glæde sig over, at bandet har udviklet sig til et nyt og spændende bekendtskab, som har noget at byde på. Concorden er lettet, og jeg spår de københavnske post-punkere en pæn chance for at få udbredt musikken med succes.
