Genert tysk electro-akustisk indiepop
Debutalbummet har alle de kendetegn, der tydeliggør, at der er tale om et tysk indieband. Den lidt kølige lyd, der virker mere distanceret end intim – den akustiske overflade med den kliniske elektronisk baserede bund – og den generte vokal, der hvisker mere, end den trænger igennem.
Om man kan lide alle disse kendetegn er helt og aldeles afgørende for, om man bryder sig om den tyske konstellation, der indledte kernesamarbejdet i 2002, og som siden har videreudviklet sig til den gruppe, det er i dag.
Forsanger Skip Danko er centralt placeret, men ellers er det tydeligvis producer, bassist og tangent-mand Milan-East, der trækker de produktions- og arrangementsmæssige tråde.
Åbneren ”This Is” har lidt af den initimitet, jeg savner på resten af albummet. ”Get Back On A Chain” har potentialet til at blive et radiohit, men produktionen af nummeret er på grænsen til det kedsommelige. Mest dybde finder man på ”Hamburg Is The Love”, mens den pumpende elektroniske dance-agtige bastromme-lyd på ”Unisigned Hype” for min skyld gerne måtte dø en skrækkelig og gruopvækkende død. Den er blandt de eksperimenter, der ikke lykkes på Home Philosophy.
Hvor Sue spiller sikkert, viser de niveauet. Hvor elektronikken griber om sig, bliver de kløgtigt skrevne melodier væk i hurlumhejet. Og derfor ender Home Philosophy som et album, der ikke just er stilsikkert eller overbevisende. Men dog med et vist potentiale og med enkelte lovende numre undervejs.
