Magisk aften med Antony Hegarty i perfekte rammer
Kender du det at blive fanget og fordybet af det perfekte øjeblik i de perfekte omgivelser? Pludselig at være grebet i en sådan grad, at alt andet nærmest forsvinder omkring dig? Sådan var følelsen i de to timer sammen med Antony Hegarty og DR Underholdningsorkestret i Koncerthuset onsdag aften. At udsætte Antonys musik og smukke røst for disse omgivelser virkede oplagt, og inden aftenens koncert gik i gang, var det tydeligvis et spændt og forventningsfuldt publikum i den udsolgte koncertsal.
Antony kom forsigtigt på scenen og placerede sig iklædt mørkt tøj og uden de store spots foran det store Underholdningsorkester. Derved virkede han en smule genert og anonym under de første par numre. Rent musikalsk gjorde det nu ikke oplevelsen ringere, og åbningen med ”Rapture” og især den smukt arrangerede ”For Today I am a Boy” fik med det samme et godt tag i lytteren. Efter et meget nedtonet cover af Beyonces ”Crazy in Love” kom smilet frem på Antonys læber, og han talte for første gang til publikum. Han lagde ikke skjul på sin begejstring over de flotte rammer i Koncerthuset, og understregede at han kun to gange havde prøvet at optræde med et publikum hele vejen omkring sig – det skulle han lige vænne sig til.
Antony var mere levende og snakkesalig under resten af koncerten. Musikken fortsatte med at være en nærmest fortryllende oplevelse. Repertoiret bestod primært af numre fra 2009-albummet The Crying Light, og selv om det ikke er på højde med I am a Bird Now fra 2005, så løftede Underholdningsorkestret numrene til et storladent og fløjlsblødt niveau gennem bl.a. strygere, blæsere, fløjter, klokkespil og klaver. Antony måtte undervejs også vise sin begejstring overfor orkestret og beskrev deres flotte musikalske indpakning som at kaste en flok sommerfugle efter hans sange.
Aftenens musikalske højdepunkt var uden tvivl det lidt ældre nummer ”Fell in Love With a Dead Boy”. Igen var nummeret smukt og anderledes arrangeret, og undervejs i nummeret stoppede Antony og orkesteret i ca. et minut, hvilket medførte fuldstændig intens ro i den store sal. Nummeret blev vækket til live igen via Antonys vokal akkompagneret af afdæmpet fløjte og klokkespil, og hvis der var enkelte gæster, hvis hår på armene endnu ikke havde rejst sig under koncerten, så er jeg overbevist om, at kuldegysningerne sad på hver og én i dette øjeblik.
Antony var på én gang både eftertænksom og humoristisk under aftenens koncert. Han talte bl.a. om frygten for døden og især frygten for hvad man evt. bliver reinkarneret som. ”Tænk hvis man bliver reinkarneret som et bjerg og sidder i den situation i 10-20 mio. år”, gisnede han. Hans konklusion var dog, at uanset hvilken situation man måtte befinde sig i, så må det være muligt at finde det smukke ved livet.
At finde det smukke ved Antony Hegarty’s sange, DR Underholdningsorkestrets flotte arrangementer samt Koncerthusets utrolige arkitektoniske og lydmæssige ramme, krævede ikke det store af tilhøreren onsdag aften. Kort sagt var det en enestående og uforglemmelig oplevelse. Antony forlod scenen efter to ekstranumre, og efter langvarige stående ovationer måtte han endnu engang på scenen for taknemmeligt at vinke farvel til publikum.
