Julie Maria og Hannah Schneider betog Templet i Lyngby
Lyngbys lille musikalske tempel lagde fredag aften hus til to af landets mest spændende kvindelige nyere solister. Aftenen – og dermed også denne anmeldelse og dens karakter – handlede primært om hovednavnet Julie Maria, men opvarmningen Hannah Schneider fik sat et eftertrykkeligt præg på aftenen med sin gode kombination af sin charme og sit brede musikalske repertoire.
Hannah Schneider
Mellem sine to musikere stod Schneider solidt placeret med både keyboard, synthesizers og harmonika. I scenens venstre side sørgede Andreas Käehne for en blød bund via akustisk guitar og en ret særpræget fodbas bestående af 10-12 pedaler – og han mestrede sine to instrumenter på én gang. Til højre sørgede Kåre Kabel Mai med keyboard og trommemaskine for en mere kantet elektronisk side af Hannah Schneiders sange. De tre musikere supplerede hinanden godt og forenede herved singer/songwriter-genren med en mere elektronisk bund, der hele tiden lå og lurede under overfladen. Hannah Schneiders stemme var fløjlsblød, sukkersød og sommervarm, – lige hvad man havde brug for en kold novemberaften og en fin positiv overraskelse som opvarmningsnavn.
Julie Maria
Efter en kort pause trådte Julie Maria sammen med sit band på scenen, og det fik det lidt over halvt fyldte Templet til at rykke en smule tættere på scenen. Julie Maria har sådan set allerede bevist det på sit glimrende nye album Yaguar, men i aften satte hun med sin liveoptræden en tyk streg under, at hun har gennemgået en enorm musikalsk vækst og udvikling. Fra at være en jazzet sangerinde og sangskriver på sine to første albums, har hun på sin seneste plade vist endnu større evner inden for lyrikken, samtidigt med at hun i større grad leger med rock og elektroniske dansevenlige elementer – godt hjulpet på vej undervejs af navne som Steffen Brandt, Sne og Stoffer. Disse elementer fik hun sammen med bandet flettet fint sammen i aftenens setliste. Setlisten bestod primært af numre fra Yaguar, hvilket faldt i god jord hos undertegnede, jævnfør min begejstring for albummet.
Koncerten havde to sider:
De rolige afdæmpede numre, såsom ”Ubestået”, ”De Har Ingenting Gjort Dig” og ”Jagtet og Jaget” lagde en ro over lokalet, og Julie Marias nærvær og udstråling på scenen gjorde det umuligt ikke at fordybe sig i både lyrik og musik.
Mere gang i den var der på ”Evelyn”, ”For Smuk” og ”Hvor Langt Tør Du Gå?”. Numrene lå tæt opad albumversionerne, men live fik de dog et ekstra boost, så selv anmelderen ikke formåede at stå helt stille. Julie Maria var smilende, dansende og betagende. Hun skiftede mellem akustisk og elektrisk guitar og at stå alene overfor mikrofonen.
Sammen med sit band viste Julie Maria i aften, at hun udover at skrive stærke, interessante og vedkommende tekster også formår at levere dem live med karisma, selvtillid og høj musikalsk kvalitet. Ekstranummeret var en rocket version af den lidt ældre ”Også om Dagen” og afsluttede helt fortjent koncerten med jubel og klapsalver. Julie Maria er et navn vi formentlig kommer til at høre og se meget mere til – også på større scener.
