Magten sejrede ved Helsingør station en fredag i december
Magtens Korridorer spillede fredag aften foran et propfyldt Toldkammeret. Luften osede af begejstring og forventning fra de fremmødte, som dækkede et menneskespektre fra 15 til 50 år. Om det var et udtryk for et markant antal Korridorfans eller et sammenfald af store julefrokostaften skal være usagt, men i betragtning af salens energi og konstante singalong aftenen igennem, må gættet lande på første bud.
Black City åbnede som opvarmere, hvilket var lysår fra nødvendigt, publikumsstemningen taget i betragtning, med en lille halv times solid rock´n´roll med overskæg og hår på brystet. En dansk bejler til svenske Mustasch med gode, enkle melodier og en fandens masse drenget charme.
Efter bare tyve minutter, – skønt at slippe for primadonna nykker, entrerede Magtens Korridorer scenen med et tændt brøl fra salen. Et helt enkelt setup foran et hvidt bagtæppe med fire gutter i sort og Johan Olsen i hvidt, lagde bandet for med to numre fra deres fremragende album Milan Allé. Lyden er i top, både hvad angår volumen og klarhed og alle instrumenter fremstår knivskarpt. Johan Olsen fylder rummet ubesværet med sin rustne og fandenivoldske Gasolin vokal og har en stjernekarisma på 100.
Guitarist Niklas Schneidermann proklamerer at han er småsyg, men har valgt at spille alligevel og bliver kærligt drillet af de andre gutter, som tilkender ham både Ebola, H1N1 og en ondsindet hæmoride i røven og salen griner gnækkende med.
Bandet joker oplagt med publikum hele koncerten igennem, uden at det hiver hverken brodden eller energien ud af koncerten. Da ”Picnic på Kastellet” kastes afsted fra scenen som første ældre nummer, tager den kegler blandt publikum. Den følges op af ”Sara har…” til udelt begejstring. Bandet spiller et nyt nummer som lover godt med sit mix af Johnny Cash og møjbeskidt rock´n´roll. En slags ”Ring of Fire” møder ”Ghostriders in the Sky” tilføjet moderne rockenergi fra magtlømlerne. Cool. Folk frekventerer baren i højt pendulerende tempo og en del er godt stegte, så da ”A Er På Druk” spilles svedigt og potent, vækker den glæde og genkendelse hos de glade fyldebøtter rundt om i salen. På ”Snot og Ild” rejser bandet sig fra det rene drengerøvspjat og det klæder dem. Det nummer sidder lige i skabet.
Generelt må man sige, at hvor pladernes progression fra Friværdi over Det Krøllede Håb til Milan Allé, kvalitativt er steget i værdi, både hvad angår lidt mere modne tekster og lidt større kompleksitet i sang og melodi (bandet selv vil sikkert håne mig for mine ord), er der ingen tvivl om de tidlige numres kvaliteter i live sammenhæng, ej heller hvor meget bandet spreder glæde med disse, blandt et overvejende antal af aftenens publikum. Særligt Friværdi ekstrakterne skaber fællessang og en følelse af musikalsk sammenhold, når man kigger rundt, mens de spilles og de begrænsninger man kan synes de har på plade, bliver i hvert fald gjort til skamme i livesituationen.
På ”Sidste Omgang”, bandets tribut til afdøde bartender ”Buff” fra stamværtshuset Märkbar, går koncerten lidt ned i kadence, uden at folk bliver tabt, tværtimod skråler hele salen med som besatte, så man næsten skulle have tro, at de selv har skrevet nummeret – herligt!
Korridorerne har simpelthen folk i deres hule hånd og da ”Nordhavn Station” og ”Pandora” leveres i streg, går folk amok i glædesrus og yngre som ældre, damer som mænd, spiller luftguitar upåagtet normale facader og påholdenhed og man løftes i den grad af stemningen. Bandet spiller, som var det vitterligt kun for os, og det er muligt, at de gør det ethvert sted de ankommer, men det virker sgu ægte! – et stort cadeau herfra.
Under ”Hestevisen” kaster Johan Olsen sig ud fra scenen i crowdsurf og efter returnering forlader de scenen med ”Lorte Parforhold” og et fuldstændigt opkogt Toldkammeret.
“Vesterbro” åbner ekstranumrene efter utallige opfordringer og Toldkammeret ligner nu et galehus med crowdsurf flere steder i salen på en gang. ”Milan Allé” overtager og er måske det bedste nummer Magtens Korridorer har i sit katalog lige nu. Det nummer lukker og slukker for 90 min. udpræget fest og kæmpe humør.
Der skal som bekendt to parter til, at skabe en god koncert og det var der bestemt og i udpræget grad fredag aften i Toldkammeret.
