Fænomenal sangskriver ødsler potentialet væk
Jacob Speake kostede mig en tur til frisøren. Så meget længere er håret blevet af at blive hevet sledet og trukket i af bare irritation. Irritation over at den sprudlende og ejendommelige tilgang til sangskrivningen, som Jacob Speake besidder, bliver skyllet ud i toilettet gennem en vokal, der til tider er decideret falsk, og ellers blot er en spinkel lille røst med en så tyk dansk accent på de engelske ord, at det er direkte generende.
Det lyder lidt som Sufjan Stevens og Stephen Malkmus i hyggelig session med små visit af skævheder som Joe Henry. Så eminent er sangskrivningen. Til tider i absolut højeste klasse. Den klassiske rockbesætning udfordres med adskillige varianter i den instrumentale besætning, og genremæssigt skifter vi mellem indierock, noget mere folk-inspireret og de lettere teatralske og gammeldags krydderier med elementer af cabaret og honkytonkycountry.
Så langt er Jacob Speake en uhørt dygtig dansk debutant. Bevares, der findes enkelte fyld-agtige numre på albummet, men da resten af numrene er så propfulde af gode idéer, så er det for længst tilgivet. Men så kommer vi til de problemer, der betyder at den almindelige musikforbruger skal anbefales at holde fingrene langt væk fra at kaste penge efter dette album. Og som betyder, at anbefalingerne herfra først og fremmest går til musiklyttere, der har en lidt ekstra stor interesse i at høre enkeltelementerne i numrene.
For vokalen, der skal bære et historiefortællende album, er ganske enkelt nødt til at ramme plet. Selvfølgelig kan der være lidt charme i at være lidt skævt på takt og tone-slagene, men på dette album er det desværre alt for ofte, at tæerne krummer sig sammen i en uhensigtsmæssig vinkel. For pokker da, det er et studiealbum, og der har vel været budget til at tage vokalen en ekstra gang? Og så er der den tykke danske accent, som jeg normalt ikke ville nævne med et ord, for det kan have sin charme, og man behøver ikke lægge skjul på sin oprindelse o.s.v. Men her er den altså lidt for tyk.
Få vokalen på plads. Og arbejd på udtalen – eller syng på dansk. Så har vi en kunstner med et potentiale til at gå hele vejen og lidt længere. For idémæssigt og sangskrivningsmæssigt har jeg sjældent hørt større talent. Men når hele fundamentet for det smukke kunstværk bryder sammen, så splintrer også kronen på værket, og lytteren må nøjes med at drømme om, hvor fremragende det kunne have været.
