00’ernes 30 bedste albums: #16
Selvom Sufjan Stevens debuterede tilbage i år 2000, så var det ikke meget man hørte om ham i Europa før 2004, hvor han udgav sit fjerde soloalbum, den nedbarberede, kristne og folkede Seven Swans. Sewen Swans markerede et mindre gennembrud og albummet bragte ham bl.a. forbi Lille Vega, hvor han sammen med ligesindede Daniel Smith varmede op for David Eugene Edwards (16 Horsepower, Woven Hand). Med sig til koncerten havde Sufjan Stevens et stort kort over hjemstaten Michigan – et kort som David Eugene Edwards i øvrigt holdt under hele koncerten. Sangene på Sewen Swans omhandler nemlig mestendels ting som Sufjan har oplevet gennem sin opvækst i Michigan, og mellem numrene fortalte han små historier om sangene og brugte kortet til at vise hvor de havde fundet sted. Og hvorfor så nævne dette i en retrospektiv anmeldelse af Illinoise? Jo, for albummet inden Sewen Swans handlede udelukkende om Michigan, og Sufjan Stevens havde proklameret, at han ville lave et album om hver og en af USA’s halvtreds stater. Cd 2 i denne halvtreds afsnit lange føljeton – som i øvrigt aldrig bliver gennemført, da det hele var et mediestunt – udkom i 2005 med titlen Come on Feel the Illinoise. Det album gjorde Sufjan Stevens til en af de hotteste sangskriver i 00’erne.
Come on Feel the Illinoise er et varieret album, der peger i så mange forskellige retninger at det kræver en del gennemlytninger at få styr på. Sufjan viser at han både mestrer de storladne arrangementer og de stille traditionelle folkesange. Et af de bedste af de storladne numre er ”Chicago”, der tager fat om den amerikanske romantisering af deres uendeligt lange highways: ”I drove to New York / In my van with my friend / We slept in parking lots / I don’t mind, I don’t mind”. En tekst hvor en banal tur til New York beskrives på en måde, der gør det banale interessant – det er turen og ikke destinationen der er vigtig.
Teksterne kredser om så forskellige emner som Ufoer, bibelstudier, massemordere, Supermand og meget andet, og de er sammen med de flotte kompositioner en af albummets helt store styrker. Teksterne er for det meste enten rammende, rørende eller underfundige – gerne med overraskende rim. Hvem har for eksempel tidligere hørt ”Ronald Reagan” blive rimet med ”Xylophagan”? Eller hvad med: ”We saw the lion and the kangaroo take her / Down to the river where they cought a wild alligator” og ”Stephen A. Douglas was a great debater but / Abraham Lincoln was the Great Emancipator”, der begge stammer fra det dejlige nummer ”Decatur, or, Round of Applause for Your Stepmother!”. Selvom titlen på det nummer er lang, så hører det langt fra til de længste titler på albummet. Med titler som ”They Are Night Zombies!! They Are Neighbors!! They Have Come Back from the Dead!! Ahhhh!”, ”Out of Egypt, into the Great Laugh of Mankind, and I shake the dirt from my sandals as I run” og ”Let’s hear that string part again, because I don’t think they heard it all the way out in Bushnell” er det tydeligt at en sangtitel, eller sangtekst for den sags skyld, ikke bare er noget der skal overstås. På trods af de humoristiske titler skal man bestemt ikke tage fejl af, at sangene er dybt alvorligt ment! Alle personerne og historierne på albummet har selvfølgelig deres oprindelse i Illinois.
Sufjan Stevens har skrevet alle numrene selv og tager sig også selv af de fleste instrumenter. Det bliver blandt andet til guitar, bas, piano, obo, saxofon, fløjte, banjo, klokkespil og vibrafon for bare at nævne nogen. Udover disse er der også diverse strygere på de fleste af numrene og koret The Illinoisemaker Choir kan høres på seks af numrene. På trods af alle disse indslag bliver det aldrig rodet og uoverskueligt at lytte til Come on Feel the Illinoise. De storladne arrangementer gør det ikke alene for Sufjan Stevens, og det er faktisk de stille folkede numre der gør sig bedst. I den kategori hører ”Decatur, or, Round of Applause for Your Stepmother!”, ”Casimir Pulaski Day” og den bedrøveligt smukke ”John Wayne Gacy, Jr.”. John Wayne Gacy, Jr. er Illinois’ mest kendte seriemorder, og han voldtog, torturerede og myrdede 33 drenge i perioden mellem 1972 og 1978, hvor han endelig blev arresteret. Det er der blevet en flot og rørende sang ud af.
”Are you writing from the heart” spørger digteren Carl Sandburg på titelnummeret, da han er på besøg hos Sufjan. Sufjan svarer ikke på spørgsmålet, men et album som Come on feel the Illinoise kan kun komme fra hjertet. På det flotte tegneserie-cover ser man Sufjan Stevens, forklædt som Supermand, flyve hen over Illinois og bedømt ud fra den unge kristne musikers foreløbige karriere kan man have sin tvivl om, om kryptonit er nok til at stoppe ham.
