Den elektro-metalliske kvartet fra Randers leverer med Behind the Wire sit andet album i rækken siden debuten Superimposed fra 2006.
Clonecorcle griber fra start fat i lytteren med tonstunge, lige-i-skabet riffs og de iskolde, industrielle keyboardfigurer som ikke lyder helt ulig Burzum’s “Dunkelheit”. Åbningsnummeret “Behind the Wire” er et ganske effektivt anslag med et fængende omkvæd og de førnævnte keyboardflader fungerer perfekt som en underliggende creepiness der hersker hele pladen igennem, og var det ikke på grund af den noget affekterede sangstil som forsanger Martin Hellgren praktiserer, ville det i længden være ganske holdbart. Den dramatiske, dybe stemme er den primære anke mod Clonecircles i øvrigt gennemarbejdede og idérige produkt. På den klassiske gothmetal-ballade “Thunder and the Rain” får han dog smukt modspil af sangerinden Winni.
Tekstmæssigt bevæger Clonecircle sig fint indenfor rammerne af hvad man kan forvente af moderne metalbands; vrangsiden af verden, uretfærdighed, religiøs fanatisme, død og råddenskab, foragt for det moderne medielandskab og ikke mindst en sang om cancer (den djævel). Musikalsk er der væsentlig mere at komme efter og selvom blandingen af metal og industrial er hørt før, formår Clonecircle effektivt, at skabe deres eget udtryk ud af en tydelig kærlighed for både uhygge, Rammstein, NIN, Metallica og Mercenary.
Bedste numre: “Behind the Wire”, “Your Own Worst Enemy”, “Follow Me” & “Save Me (NOT)”.
