Skuffende udspil fra unge svenskere
I en alder af bare 15 og 18 udgav de to svenske søstre Klara Söderberg og Johanna Söderberg sidste år ep’en Drunken Trees. Anmelderne var overvejende begejstrede og fremtiden så allerede lys ud for søstrene, der første gang rørte på sig med en flot version af Fleet Foxes’ ”Tiger Mountain Peasant Song”. Derfor har forventningerne også været store op til First Aid Kits fuldlængde debut.
Desværre lever de ikke op til forventningerne. Stilen er den samme afdæmpede folk som på ep’en, men melodierne når ikke samme højder og i løbet af albummets 11 sange begynder man lige så langsomt at kede sig i selskab med de ellers så kønne piger, og deres smukke vokalharmonier bliver lettere deprimerende at lytte til. Melodierne er for simple og kedsommelige til at de rigtigt fanger.
Albummets bedste nummer er første single ”Hard Believer”. Som albummets andre numre er også det et klassisk folknummer, der kunne have været skrevet når som helst. ”Love is tough / Time is rough”, lyder det som om de unge piger har et helt liv på bagen, og forsøger at hive en eller anden form for buddhistisk essens ud af deres erfaringer. Måske lidt tidligt, men måske også unfair at holde dette op imod dem, for deres tekster er faktisk slet ikke dårlige. Essensen er en opfordring til at live her og nu, for der er kun et liv! Det er blot pigernes alder og teksternes indhold, der som helhed forvirrer.
Flere af sangene på The Big Black And The Blue er bestemt en investering værd, men som album skuffer The Big Black And The Blue.
