Cease To Begin var et af de få indierock-albums, der formåede at sammensmelte et musikpublikum med vidt forskellige grund-referencer, for som helhed trak albummet på så mange inspirationer og traditioner, at alle havde noget at genkende sig i.
16 Horsepower topper på Secret South, hvor der er skruet ned for rocken i forhold til tidligere albums. David Eugene Edwards’ interesse for traditionel musik blev mere udtalt og resultatet var et dystert og gotisk americana album med tekster om savn, smerte og kærlighed.
Modsætningerne er stadig tiltrækningskraften hos Vampire Weekend, der dog fylder lidt for meget fest og farver på albummet end godt er. Men på de to tredjedele af Contra, hvor bandet formår at holde sig fra de kulørte drinksparaplyer, der er det ganske overbevisende.
Lateralus er spækket med polyrytmer, abrupte og jamlignende forløb, dynamiske skift, tunge monumentale klodser, indadvendte og sære lyde og optagelser, men aldrig taber Tool hverken overblik eller fornemmelse for melodi og ørehængende refræner og omkvæd.
Mark Oliver Everett er en særling med stor rutine og med mange albums på bagen i sit en-mands-styrede orkester Eels. Jeg er fuld af begejstring over dette album. Eels startede karrieren med stærke albums, havde en lille down-periode undervejs, men har med sidste års Hombre Lobo og dette års End Times vist klassen.
Fear Of A Blank Planet eksplorerer og reflekterer over de fremmedgørende kræfter mennesket oplever i kontakt med de allestedsnærværende medier. Hvor nogle opfatter den moderne medieverden som en emancipation, har Porcupine Tree helt andre dystre anskuelser overfor dette.
Det svenske, progressive metalband Opeth havde allerede et par albums bag sig, da de i 2000 udgav Blackwater Park, som den dag i dag, stadig står som en af deres stærkeste udgivelser. Det er smukt, dystert, poetisk og brutalt.
Århusianske Singvogel har tidligere optrådt sammen med poeten Peter Laugesen, men udsender med Disneyexorcist et rendyrket musikalbum. Det er grimt og grumt på det produktionsmæssigt plan, vokalen er skæv, skinger og skrighæs, mens teksterne er syrede men fornøjelige.
Shearwater startede oprindeligt i 2001 som et sideprojekt for Okkervil Rivers Will Sheff og Jonathan Meiburg. De to kunne dog ikke lade det blive…
Rob Zombie albumdebuterede med bandet White Zombie helt tilbage i 1986. Det blev til yderligere fem albums med White Zombie inden Rob begyndte at…
Amerikanske Brant Bjork har i den grad sat et solidt aftryk inden for stoner rocken. Som medlem af genre-sværvægtere som Kyuss og Fu Manchu,…
Midt i 00’erne dukkede et album op fra et relativt ukendt band – men dog alligevel med fire indie-plader i bagagen. Albummet hed Plans og bandet bag det hedder Death Cab For Cutie.
Solander viser et gigantisk potentiale, og de steder hvor han rammer topformen, er han i verdensklasse og hans musik antager status af mesterværkspotentiale. Men niveauet varierer for meget, og selvom de grænsesøgende arrangementer netop udskiller sig ved alsidigheden, så kammer eventyrlysten desværre over sine steder.
Sophie Woods placerer sig et sted mellem det lettilgængelige poppede og det kantede, bluesede og soulede. Man kunne sammenligne med en blød og imødekommende udgave af Kira And The Kindred Spirits. Allerbedst er Sophie Woods, når hun lader musikken være beskidt og fuld af nerve.
Det nye årtusinde var starten på Placebos populistiske årti. I 90erne var bandet stadig niche, indie og en masse andre plusord, som vi fans satte pris på, men det vendte med Black Market Music, som i oktober 2000 varslede en stor fremtid for det alternative amerikansk/svenske/britiske rockband.