januar, 2010

Von Benzo: Von Benzo

Von Benzo: Von Benzo

by

Helsingborgske Von Benzo debuterer med et selvbetitlet album fyldt til bristepunktet med en gennemført fuldblods rock’n’roll, som svenskerne er så jävla bra på og har så stor ekspertise i, tilsat lidt postgrunge krydderier. Pladen er som hugget i granit med en tung og præcis produktion, hvor alt sidder som det skal.

Nr. 14 – Arcade Fire: Neon Bible

Nr. 14 – Arcade Fire: Neon Bible

by

Det ekstraordinære ved Neon Bible er dets evne til at skabe en tidløs verden, hvor musikken kan være afløb for menneskets inderste tanker. Neon Bible tør meget, og dybden i musik og tekst er utrolig befriende. Måske netop derfor er albummet så genialt.

Delphic: Acolyte

Delphic: Acolyte

by

Den engelske trio Delphic har med Acolyte smidt et fodskubbende og energisk album ud til folk med hang til såvel dansabel electronica som lettere melankolsk poprock. Nogle numre kunne katagoriseres som rocket electronica, mens andre er mere teknoboblende i deres udtryk med tranceagtige stemninger.

The Elephants: Take It!

The Elephants: Take It!

by

Der er enkelte lettere søvndyssende perioder, hvor det er vanskeligt at holde fokus, men inden man slumrer helt hen, bliver man vækket til live af en ny lille charmerende overraskelse. Og det er med til at gøre The Elephants til en god ven, man ikke bliver træt af at være sammen med, men som af og til lever lidt for meget sit eget liv.

Clonecircle: Behind the Wire

Clonecircle: Behind the Wire

by

Clonecorcle griber fra start fat i lytteren med tonstunge, lige-i-skabet riffs og de iskolde, industrielle keyboardfigurer. Og var det ikke for snage Martin Hellgrens vokal, så ville det faktisk være ganske holdbart.

Laura Veirs: July Flames

Laura Veirs: July Flames

by

Det er atypisk at skrive et primært afdæmpet, følsomt og nedbarberet album ud fra positive og varme tanker. Men det lykkes fantastisk for Laura Veirs, der med July Flames begår et stærkt singer/songwriter-album.

Nr. 18 – Ryan Adams: Gold

Nr. 18 – Ryan Adams: Gold

by

Ryan Adams er på Gold fra 2001 ikke bare en god sanger og komponist. Teksterne giver lytteren billedet af en fremragende historiefortæller, som har givet både personlige og fiktive historier et liv, der er sjældent set hos nutidens mange håbefulde sangskrivere. Han tør at skære ind til benet, og rammer situationer vi alle kender.