Hyggeprojekter for hyggens skyld
Man må til enhver tid respektere musikeres ret til selv at vælge, hvilke veje de vil gå. Man må nødvendigvis også respektere privatpersoners ret til, selv at vælge hvad de vil bruge deres fritid og opsparing på. Og man skal nok først og fremmest se det dobbelte kammerat-album fra orkestret Trajve og solokunstneren John Sharling som et fritidsprojekt, hvor de foreviger nogle muntre stunder med instrumenter i hænderne.
For kunstnerisk og kvalitativt er der stort set intet andet end den umiddelbare spilleglæde at finde på dette album. Trajve leverer de første 20 skæringer, hvoraf en række kun varer ganske få sekunder. Stilen er hård rock – mellem noget retrospektivt, noget heavy-metal, noget punk-attitude og noget ganske enestående uforståeligt larmende. Teksterne er på dansk og holder bestemt ikke just et højere niveau end musikken. Det skulle være ganske unødvendigt at indspille et fire-sekunders råbe-nummer med ordlyden ”Hella Joof/er neger” som eneste tekst, samt den næsten dobbelt så lange ”Ham fra Saybia”, hvor ordlyden i sin fulde længde lyder ”Se det i TV – læs det på tryk/ham fra Saybia er tyk”. Der findes også længere numre hos Trajve, men det er svært at finde de nævneværdige passager undervejs, selvom der en sjælden gang imellem er optræk til noget, der næsten ikke lyder frastødende.
Således er der mange uforståeligheder hos Trajve, men den allerstørste uforståelighed er måske, at de har valgt at udgive deres udskejelser sammen med John Sharling, der lyder som et mix af noget tidlig Pretty Maids og noget nutidig Bamses Venner. Der er rockvilje i vokalen, men melodierne har et præg af noget danskpop-klingende Top Charlie-agtigt, og teksterne er – omend mere interessante end Trajve – ikke specielt medrivende. Det bliver til et indtryk, der nærmer sig ølteltet på et høstmarked i den fjerne provins, hvor ti-femten drukkenbolte højt skråler i kor. Omend deres fællessang er en helt anden melodi, end den, som den gæve og hårdt fightende musiker med guitar og mikrofon, er i gang med.
Al ære og respekt for, at Trajve og John Sharling har sunde hobbies så som at spille på instrumenter og skrive sange. Og fred være med, at de vælger at indspille det på en cd. Men som anmelder er det vanskeligt at tage Trajve seriøst, når de ikke tager sig selv det mindste alvorligt. Og John Sharling havde været bedre tjent med at lave sine egne cd’er på eget hjemmebrænderi og sende dem ud til provins-bodegaernes såkaldte bookere. For der kunne måske være et lille job i vente for ham – af og til – hvis der skulle blive plads.