Striving Vines: Can’t Win Them All

Striving Vines giver store løfter for fremtiden. Debutalbummet er et stort skridt på den vej, der kan føre bandet frem til national og bred anerkendelse. Der mangler måske det sidste twist af variation og et par enkelte overraskelseselementer undervejs, før det er i helt i top.

Overbevisende århusiansk debut

Århusianske Striving Vines er klar med debutalbummet Can’t Win Them All. En titel, der er en sandhed med modifikationer, for mens der er masser af skarphed, kant og energi i det guitarprægede pop/rock-univers, så er det smittende humør og de stærke melodier med til at gøre bandet til et af de få, der har potentialet til at brede indierock og guitarenergi ud til det mere melodifikserede pop-publikum.

Altså er der potentiale for at vinde sympati hos en ganske bred gruppe af musikelskere for århusianerne, der i Jonas Møller har en formidabel vokalist, der har en imponerende styrke, selvom hans stemme reelt ikke er specielt stor eller robust. Han behersker dog et enormt stort register, og hvad enten der er tempo eller følsomhed, halsbrækkende fraseringer eller mere direkte leverede budskaber, så står han stærkt i lydbilledet.

Inspirationerne skal findes bredt, og man kan ligeså vel tænke Coldplay som Muse, Franz Ferdinand og noget mere poppet. ”Too Much Wine” er en energifuld og medrivende indledning, mens ”Circles” viser den mere afdæmpede side af bandet. ”Anything Goes” er ligeledes blandt de stærke og kantede bekendtskaber på albummet, hvor melodien imidlertid stadig indeholder den umiddelbarhed, der gør den hitpotent. Omkvædet kan – på trods af de vokale forskelle mellem Jonas Møller og Matthew Bellamy – minde en anelse om Muse. Det samme gør sig gældende på den energisk drevne ”Feed On Gasoline”.

”Bitter/Sweet” rammer ligeledes den vanskelige balance mellem at have den rockede energi og den tilgængelige overflade, mens ”Somewhere I Used To Fly” med raketfart fløj op på førstepladsen over mine favoritsange med sin fornemme stemning, melodi, dybde og tiltalende tilgængelighed. Noget der tilnærmelsesvist gentages på afslutteren “The Ship”.

Striving Vines giver store løfter for fremtiden. Debutalbummet er et stort skridt på den vej, der kan føre bandet frem til national og bred anerkendelse. Der mangler måske det sidste twist af variation og et par enkelte overraskelseselementer undervejs, før det er i helt i top. Men det er glimrende håndværk, og Striving Vines viser deres forcer på forbilledlig vis.

Written By
More from Morten Wamsler
Nive Nielsen & the Deer Children: Nive Sings
Generelt er "Nive Sings" et glimrende album, der med sine skæve modsætninger...
Read More
0 replies on “Striving Vines: Can’t Win Them All”