Der findes nok ikke et band på denne klode, som er mere omspundet af myter end amerikanske The Residents. Der er gennem bandets 40 årige karriere kommet adskillige bud på hvem der gemmer sig bag forklædningen, men indtil videre er medlemmernes identitet ikke blevet afsløret.
The Residents har ry for ekstraordinære og storslåede optrædener, men da bandet kun giver koncerter yderst sjældent, er det med at slå til, når de viser sig på disse breddegrader. The Residents har tidligere optrådt på Roskilde Festival og i Århus.
9. november kommer turen så til københavnerne, når The Residents gæster Store Vega i forbindelse med et arrangement under dokumentarfestivalen CPH:DOX. Billetterne ryger i forsalg på Billetlugen fra imorgen d. 1. juni, og de koster 250 kr pr. stk + gebyr.
Under CPH:DOX vises også The Residents filmen Vileness Fats. For mere info tjek www.cphdox.dk ud!