På lørdag d. 28. august afholder Refshalen, der er danmarks største øvelokaleforening, en mini-festival på Refshaleøen, hvor foreningens forskellige kunstnere optræder sammen med hovednavnet Oh No One (billedet). Bl.a. kan Supershine, som måske er bedst kendt som husorkester i tv-showet Live Fra Bremen, opleves på festivalen, der ellers byder på en række af andre upcoming bands.
Det samlede program ser således ud:
Kl. 14.00-14.30: JULICH
Kl. 14.55-15.25: And You’re Off
Kl. 15.50-16.20: Inat
Kl. 16.45-17.15: Battle Bossanova
Kl. 17.40-18.10: TBA
Kl. 18.35-19.15: Painted Daisies in collaboration with Vampire Blow
Kl. 19.40-20.20: Supershine
Kl. 20.45-21.25: Pinkunoizu
Kl. 22.00-23.00: Oh No Ono
Der er gratis adgang til festivalen, og det vil være muligt at købe billig mad og drikkevarer på pladsen. Festivalen finder sted på det store græsareal ved det gamle B&W på Refshaleøen i København, og bus nr. 40 kører direkte til døren.
Læs mere om festivalen her!