Pacman møder elektro
Akiri er et dansk elektronisk projekt, der er startet af Mathias Lyhne med god hjælp fra hans laptop. Inspireret af 8-bit spilkonsol-musik har han sammen med sangerinden Anna Lidell skabt en spøjs elektronisk kloning, der umiddelbart kan virke rigtig interessant. Lyhne er kendt fra både Altmodisch og 180° Virvar, men med Akiri fornemmer man, at han har fundet mere tid til egne ideer og eksperimenter.
Tunge beats og en tung bas kombineret med bib-bib-lyde, som man hurtigt genkender fra de tidligste Game Boys og arkadespil nede fra den lokale grillbar, præger albummets lydbillede. Musikken er underlagt et højt tempo, som var det Pacman på speed, der løb forvildet rundt i sine labyrinter. Umiddelbart sjovt og opfindsomt, men i længden kan den lidt for lette elektro dog ikke løfte et helt album op til at blive vedkommende eller synderligt mindeværdigt.
Lidells spacy vokal passer egentlig fint til et skævt elektronisk univers, men lydbilledet på Dead Dumb Dolls virker i længden for fladt og uden de store overraskelser. Hun harmonerer godt med Akiris univers, og efter mange gennemlytninger står hun faktisk tilbage som pladens største lyspunkt. Kunne den omkringliggende både skæve og ganske opfindsomme musikalske legestue dog bare videreudvikles, så kunne Dead Dumb Dolls’ eventuelle efterfølger blive ganske interessant.
På flere måder virker Akiris debut på mig som at genopdage de mange ældre arkadespil for en stund. Det ville helt sikkert være meget sjovt at vække en masse minder, men efter kort tid ville Donkey Kong og Pacman gå i glemmebogen igen. Akiri bør dykke længere ned i den umiddelbart ganske spændende værkstøjskasse, og så er jeg med på en lytter igen næste gang.
