Den svære vej til de indre dæmoner
Amerikanske Beth Hart synes anno 2010 at have fundet ro i sit liv, efter en lang række år der har budt på problemer med både alkohol, stoffer og hendes forhold til andre mennesker. Denne ro er også at spore i Beth Harts musik på hendes helt nye album My California, og i forbindelse med udgivelsen og hendes nylige Danmark-turné mødte diskant.dk den 38-årige sanger og musiker til en snak om at finde de indre dæmoner og komme dem til livs.
Det er en frisk og smilende Beth Hart jeg møder i bløde sofaer på Hotel Skt. Petri i København, og jeg fornemmer hurtigt, at det vil blive et ærligt og åbenhjertet interview, der venter mig. Jeg indleder vores samtale med at fortælle om mit første musikalske møde med hende i form af hittet ”L.A. Song” i 1999. Hvordan det gik op for mig, at sangen handlede om et desperat ønske om at slippe væk fra et liv i Los Angeles, for at finde ud af at et nyt liv, med en ny mand og et nyt sted, ikke altid er nok til at slippe af med sine indre dæmoner. Da jeg spørger Beth Hart til sangens betydning, starter en både rystende og ærlig livshistorie.
Beth Hart: – I min barndom var jeg jo helt skæv i min opfattelse af omverdenen, og det er faktisk et generelt fænomen i Los Angeles. Selv de mest stabile og rolige mennesker har ofte problemer med at begå sig i L.A. Der er så meget ambition og konkurrence, og det er som om, der mangler en ægte forbindelse mellem mennesker. Det var så også i L.A. at jeg begyndte at eksperimentere med stoffer og alkohol allerede som teenager, så der var nok at flygte fra.
Det er svært for mig at forestille mig livet som teenager som både må indeholde skole, familie og venner, som alle går ind under begrebet normal, og så samtidig at være ude i et misbrug af både stoffer og alkohol.
Beth Hart: – Jamen jeg levede jo et dobbeltliv. Jeg var en slags periodisk misbruger, hvor jeg sagtens kunne leve et helt clean og ædru liv i tre uger og leve det ”normale” liv. Så tog jeg nogle virkelig store ture af og til – nogle gange en hel weekend og andre gange en hel uge. Det formåede jeg langt hen ad vejen at skjule for både familie og venner.
Beth Hart har i flere omgange forsøgt at flygte fra Los Angeles. At flygte fra stemningen, familien og stoffer og alkohol.
Beth Hart: – Allerede som 15-årig stak jeg af til New York, men det var en kæmpe fejl på det tidspunkt. Jeg mødte en fyr som introducerede mig for heroin, og det havde jeg bestemt ikke brug for. Så jeg endte tilbage i L.A. hvor det gamle liv stort set fortsatte.
Turen til New York har ikke været Beth Harts eneste flugtforsøg fra L.A, og det var en senere eskapade til Tennessee, der for alvor fik Beth på sporet at de virkelige problemer.
Beth Hart: – I forbindelse med indspilningen af albummet Immortal i 1996, skændtes vi meget i mit gamle band. Så mødte jeg et andet band i Alabama, og det kørte bare for dem. Jeg forelskede mig i en af dem og flyttede så dertil. Men jeg indså hurtigt, at det ikke var løsningen for mig – hverken Alabama eller min nye kæreste. Jeg skrev albummet Screaming For My Supper og dermed også sangen ”L.A. Song”, som jo netop handler om, at det ikke er nok at flytte rent fysisk for at undslippe de dæmoner, jeg kæmpede med. Så jeg vendte tilbage til L.A. igen. Efter jeg hittede med Screaming For My Supper gik jeg så fra at være periodisk misbruger til nærmest at være narkoman.
Et par gange i samtalen er begrebet ”normalitet” blevet nævnt, som en modsætning til det liv Beth Hart levede, og på sit nye album, My California, kommer Beth da også nogle gange ind på modsætningen, og hvordan normale mennesker godt kunne hænge hende ud af halsen før i tiden.
Beth Hart: – Der er mange sider af den sag. For det første mindede andre menneskers normale liv mig jo om mit eget liv med alkohol og stoffer, som jeg både var ked af og flov over. Folk omkring mig forsøgte jo også at hjælpe og elske mig, alt det de kunne, men det gjorde jeg komplet umuligt for dem. Det var også svært for mig, både når jeg optrådte live og gav interviews, for jeg kunne lige pludselig føle at folk stirrede på mig og foragtede mig. Men min foragt for det normale, handlede jo mest af alt om mig selv.
Erkendelsen og dermed vendepunktet begyndte for alvor at nærme sig efter Beth Hart mødte sin nuværende mand Scott og blev gift med ham. Hun hyrede ham først som roadie i 1999, og i starten kunne hun faktisk ikke fordrage den normale mand, der syntes at have styr på alt.
Beth Hart: – Han var jo aldrig usikker, havde et stabilt og sundt sind og han kunne f.eks. ikke blive jaloux. Jeg var rigtig træt af hans personlighed i starten. Men pludselig opdagede jeg, at han gik rundt og var forelsket i mig, og så tænkte jeg jo ”Wow, så er jeg da ikke helt dårlig”. Vi fandt hurtigt sammen og blev senere gift, men der gik alligevel knap 2 år før jeg gik i behandling. Men Scott har virkelig været vendepunktet i mit liv. Jeg ved ikke helt, om det er ham, eller om det var mig selv, der var klar på det tidspunkt – måske lidt af hvert.
Her stod Beth Hart så. Ædru, clean og gift og med en erkendelse af, at der skulle kigges indad for at komme sådanne problemer til livs. Det var også her, Beth Hart måtte erkende, at hun havde problemer med sit sind og sine tanker. Hun led af maniodepressivitet, hvilket hun tydeligt kunne se havde fulgt hende i mange år.
Beth Hart: – Jeg skiftede mellem at være usikker, jaloux og at hallucinere til at være helt oppe og køre, at skrige og have gang i alt for mange ideer på én gang. Jeg endte med at lade mig indlægge, og blev så medicineret hvilket jeg stadig er i dag. Jeg er ikke normal, men jeg kan kontrollere mit sind nu.
Her i 2010 har Beth Hart nu været ”normal” i mange år, og hun er klar med et nyt album, My California, der i sig selv også har været et helt nyt kapitel i hendes liv. Det takker hun især den danske producer Rune Westberg for.
Beth Hart: – Rune tog jo fat i mig, og foreslog at jeg for en gangs skyld skulle lade være med at tænke så meget på de mange forskellige genrer, jeg er vild med. At jeg skulle fokusere på at lave et helt album, hvor jeg ikke skiftede stil fra nummer til nummer. Jeg skulle fortælle min historie og være mig selv fra start til slut. Det skræmte mig virkelig. Jeg følte mig virkelig nøgen lige pludselig, og jeg frygtede, at det ville blive en dødkedelig plade. Men det er sgu lykkes. Vi indspillede numrene samme dag, som de blev skrevet, så de ikke skulle filtreres af andre mennesker og tid, inden de blev indspillet. Det har gjort numrene ekstremt ærlige og rå. Det er blevet et lidt mere afdæmpet album, hvor jeg lægger alle kortene på bordet.
I hele processen med at stå ansigt til ansigt med sine problemer – både i afvænningen og i indspilningen af My California – har lært Beth Hart en hel masse om sig selv.
Beth Hart: – Det har lært mig, at det virkelig kan have en helende effekt at snakke og fortælle ærligt om sine problemer. Det har jeg gjort på mit nye album, og det er jo også, det jeg gør, når jeg giver et åbenhjertet interview som dette. Jeg har også lært, at det ikke nytter noget at have gang i alt for mange ting på én gang. Man skal kaste sig over et projekt og så holde sig til det. Den fokus gør projektet så meget nemmere og ender med et bedre resultat.
Beth Hart fortæller videre, at noget af det vigtigste der har ændret sig i hendes liv, er kærligheden og forholdet til andre mennesker, som hun altid har haft svært ved. Både pga. sit misbrug og hendes maniodepressivitet som der nu er styr på.
Beth Hart: – Jeg har fået evnen til bare at lægge mig ned og ikke være bange for at være sårbar og forsvarsløs – for det er man jo bare af og til. Selvfølgelig er der mennesker, der har fået mig til at få det af helvede til, men det samme gælder jo den anden vej. Nu har jeg lært at tilgive andre og mig selv.
Jeg nævner nummeret ”Weight of the World”, der lukker og slukker hendes nye album, da der i teksten er nogle beskeder til hendes forældre, som hun i tidernes løb også har haft en del opgør med.
Beth Hart: – Jeg er utrolig glad for, at du er faldet over netop den, for den betyder rigtig meget for mig. Mine forældre har også haft et hårdt liv – sikkert hårdere end mit. De elskede mig utrolig meget, men de fuckede også jævnligt op. Men de gjorde altid, alt hvad de kunne. Jeg har fundet ud af, at jeg har behov for bare at elske dem betingelsesløst, og lade dem vide alle de gode ting de har gjort for mig. Jeg har brug for at lade dem være frie i deres forhold til mig, og på den måde føler jeg også mig selv fri. Det handler om at tilgive hinanden og at komme videre. I bund og grund er jeg i dag taknemmelig over præcis det liv jeg har levet indtil nu.
Beth Hart har fået et godt forhold til Danmark og andre europæiske lande, som hun har besøgt flittigt over de seneste år.
Beth Hart: – Jeg er især glad for Danmark, Norge og Holland. Det er svært at forklare, men jeg føler virkelig, at folk accepterer mig, som jeg er her. De er interesserede i alt, hvad jeg har at fortælle med min musik. Jeg føler, at det betyder noget for folk her, og det giver jo et kæmpe ekko lige tilbage i hovedet på mig. Det har en helende effekt på mig.
Beth Hart turnerer i øjeblikket Danmark rundt med en række koncerter, og den turné afsluttes i København på Bremen mandag d. 25. Oktober. Hendes nye og ærlige plade My California udkom d. 11. oktober.
