De Eneste To: De Eneste To

De Eneste To, aka. Peter Sommer og Simon Kvamm, skuffer en anelse på deres debutalbum. Musikken er Kvamms, teksterne Sommers, og en plus en giver ikke to. Men mon ikke den fælles legeplads kan udvikle sig til et sted man gerne vil besøge?

1+1 gi’r halvanden

Efter at have overværet Peter Sommer og Simon Kvamms livedebut under navnet De Eneste To på Loppen tilbage i maj, var forventningerne til det kommende album tårnhøje. Nu ligger albummet her så og desværre er den liveenergi de to lagde for dagen ikke blevet overført på et album, hvor flere af numrene skuffer både lyrisk og musikalsk.

Hvor albummet rent musikalsk ligger tættest op af Simon Kvamms udskejelse fra Nephew, så er teksterne overvejende melankolske, på en måde som man kender det fra Peter Sommers bagkatalog – uden at de dog når op på siden af, hvad man ellers har hørt fra den kant. Teksterne er ofte bygget op på Sommersk vis som historier, og ikke som man kender det fra Kvamms mere fragmentariske og sloganprægede tekster.

Bedst er De Eneste To på åbneren ”Østjylland Dreaming”, hvor de to østjyske venner præsenterer sig selv, singleforløberen ”Morten”, samt ”Jeg har ikke lyst til at dø”, hvor Sommer og Kvamm skiftes til at synge et vers. Kvamm med en ren vokal og Sommer med en lettere manipuleret, hvilket desværre er tilfældet på for mange af de numre, hvor han står bag mikrofonen. På ”Aftenbøn”, hvor der er tilsat lidt rigeligt delay effekt, fungerer det næsten, men sangen ville have været langt bedre hvis vokalen var blevet holdt ren. Nummeret er et af de mest afdæmpede på pladen – og kunne have været lidt af en perle.

I dette tilfælde er 1+1 ikke to – og da slet ikke tre! Men selvom makkerparret ikke går op i en højere enhed, så er albummet alligevel en hel del lyt værd. Og mon ikke Kvamms og Sommers legeplads kan udvikle sig til et sted man gerne vil besøge? Det tror jeg – og man kan starte med at gøre det live.

2 replies on “De Eneste To: De Eneste To”