Skæg og ballade – overhovedet ikke!
Hvad man synes om Jackass filmene må være en smagssag, men her er en gennemgang af hvad man får, hvis man indløser billet til den musikalske vinkel på de selvskadende drengerøve med det millionsælgende cirkuskoncept indenfor fænomenet: Se hvor sjovt det er, når jeg slår mig på 100 forrykte måder.
Soundtracket til Jackass 3D består af en split fordeling af deciderede fjollenumre og mere reelle sange med mere musikalsk substans – eller seriøsitet om du vil. I hvert fald er der fire etablerede kunstnere ombord på Knoxville´s seneste ombæring af musikalske knallerter til understøttelse af de vilde stunts. Karen O, Weezer, CKY og de gamle transvestitrockere i Twisted Sister er blandt kendisserne, men de gør desværre hverken fra eller til overfor det faktum, at Jackass 3D er en elendig opsamling af banaliteter og – i modsætning til intentionen – helt igennem usjove sange. Tværtimod er der decideret pinlige øjeblikke på albummet.
For at tage det bedste først: Smut Peddlers kan noget der rykker i rockskoene. Godt nok skampuler de Iggy & The Stooges på deres nummer ”Invisible Man”, men de gør det med en vis overbevisning. Til gengæld bliver guitaristen aldrig nogen James Williamson og hans solo kan vel bedst betegnes som håbløs.
Twisted Sister bringer med klassikeren ”The Kids Are Back” et saligt retrospektivt smil frem fra de støvede 80´er hårmetal minder. Ikke at jeg ville spendere en nikkel på de forskruede søstre i 2010, men skægt er det sgu at høre dem igen.
Så er der det middelgode materiale, som går an men heller ikke mere: På ”If You´re Gonna Be Dumb, You Gotta Be Tough” går Karen O i hillbilly country mode, som en sexy spandex udgave af Dolly Parton, mens hun midtvejs er ved at flække af grin sammen med Jackass crewet – desværre bliver joken helt på modtagerens bekostning, for synderlig sjovt er det nu ikke. Weezer serverer en gang powerpop på ”Memories” fra deres seneste udspil Hurley, rundet af skuespillerne fra Jackass på kor og det er da rimeligt iørefaldende, men også lidt ligegyldigt og med en tydelig reminder om at Weezers heydays ligger i fortiden. CKYs ”Afterworld” er habil, men det synes strikket sammen af left overs fra bandets overskudslager. Godt nok er CKY en del af Jackass familie-emperiet , men deres ellers så saftspændte, testosteronfyldte, kæphøje pikrock og skaterheavy med et glimt i øjet og foden på riffpedalen, plejer at være væsentlig mere overbevisende.
Bundskraberne er dermed resten af de tretten numre. Squeak E. Clean´s goofy indledning ”Corona (Jackass Opera Mix)” er præcis så idiotisk som titel og bandnavn indikerer. Roger Alan Wade´s ”Party In My Pants” er et bovlamt nummer i værste redneck stil med platte seksuelle referencer af laveste fællesnævner. The Blasters´ ”I´m Shaking” kører Blues Brothers style helt uden brødrenes karisma. Cock Sparrer´s ”I Got Your Number” lyder som Green Day, blev de spillet af en skoleklasse i musiksamspil – altså i indskolingen!
Roger Miller´s ”You Can´t Rollerskate In A Buffalo Herd” er en amerikansk honkey tonk pendant til Jodle Birge spillet så overbevisende, at den vil blive headhuntet direkte til linedance i pladderballe hallen. Sassafras´”Been Blown To Shreds” er skrammelpunk uden ét sekunds autencitet eller punch i militærstøvlerne.
Melanie´s 70´er folkhit ”Brand New Key” lyder som Joan Baez sat i en beverding i udkanten af en white trash trailerpark – uden de politiske paroler forstås. Gang Green´s ”Alcohol” er igen en forstillet punksang uden noget på hjerte og en sanger der vrænger så grænseløst irriterende, at man fristes til at kyle cd´en ud ad vinduet.
Jackass 3D vil få nogle til at juble og synes at Knoxville og co. er Guds gave til den dårlige smag, mens det hos andre, undertegnede inkluderet, lynhurtigt får smilet til at stivne.
Tæt på klassifikationen musikalsk makværk!