Ny nordisk sangfugl er landet
Det gik stærkt for Agnes Obel i 2010, og det må have været med et stort smil på læberne at den Berlin-baserede unge dansker trådte ind i det nye år. I foråret kom EP’en Riverside, og Agnes Obel fik i den forbindelse sin første store omtale herhjemme. Omtalen var langt større i Tyskland, efter hendes nummer ”Just So” var blevet brugt i en tysk tv-reklame, hvilket bragte nummeret ind på den tyske hitliste i flere uger. Men det var i slutningen af året, at Agnes Obel satte det afgørende stød ind i hjemlandet. Albummet Philharmonics ramte pladebutikkerne, hvorefter Agnes Obel besøgte Copenhagen Jazzhouse i to udsolgte koncerter. Som om det ikke var nok, så fik Obel også tre af sine numre med på soundtracket til Submarino – og når det er sagt, så er der vel ingen tvivl om, at det er er gået stærkt?
Debutpladen er en forfriskende fornyelse i dansk musik. Agnes Obel er ikke den første kvindelige sanger og sangskriver herhjemme, men hun er en unik en af slagsen. Der er noget rent og naturligt over hendes udstråling, som også kommer til udtryk i både albumcover og musikken. I det brune cover ses Obel med en ugle, og hun har et udtryk, der nærmest får hende til at ligne en kvinde fra en anden tid. Og det er sagt i den bedste mening, for Agnes Obel og hendes musik er bestemt tidssvarende, men hvor kom hun lige pludselig fra?
Lige som i Agnes Obels øjne på coveret er der noget trist i stemningerne i hendes musik. Det er afdæmpet og skrøbeligt og er primært baseret på Agnes Obels klaverspil og stemme. Musikken krydres enkelte steder med cello og og afdæmpet slagtøj, men de store armbevægelser gør Agnes Obel på intet tidspunkt brug af. Det er smukt og enkelt, hvilket er et paradoks (måske humoristisk?) i forhold til pladens titel Philharmonics. Obel har selv skrevet sin musik, og både sangskrivning og indspilning er sket i Obels egen lejlighed. Pladen bliver båret af den samme stemning fra start til slut, men der er dog en smule afveksling via et par instrumentale numre og en fin cover af John Cales ”Close Watch”.
For mit vedkommende kom Agnes Obel ud af ingenting og tog mig med storm – på sin egen meget stille og enkle måde. Har du brug for et stille og stemningsfyldt album som et soundtrack til en regnvåd søndag, en romantisk aften eller bare 40 minutters afslapning og hygge, så er Agnes Obel bestemt et bekendtskab, du ikke må gå udenom.
