Religiøst, anarkistisk, østerlandsk og pæresvensk
Jeg hører til dem, der var ramt af en pænt stor skuffelse i forbindelse med svenske Forest and Crispians seneste EP-udspil. Det blev lidt for underligt for at være underligt. Og det er stadig underligt, men nu på en helt anderledes naturlig, underspillet og über-kitschet måde på EP’en The Saint.
Der er noget højstemt religiøst over nogle af numrene, mens der er noget helt back-to-basics røvballe-jordnært på andre numre. Det giver en fornemmelse af stort overskud og en kombination af topmoderne indie og 70’er-disco, der mødes med organisten fra et landligt pensionistbanko og en vildtfaren svensk visesangerinde.
”This Ain’t A Song For People Wanting To Have Fun” åbner 7-track-EP’en med et nydeligt sammensurium af inspirationer, mens jeg snildt kunne have undværet den lidt religiøst pegende ”The Golden Ship”. Jeg er har normalt en eller anden form for discofobi, men 70’er-trådene på ”Let The Best Band Win” med gennemsyrende discoreferencer, glimmer og glamour, er ganske enkelt uimodståelig.
Og så var der ham der banko-organisten, som sætter sig selv i det halvfesne, kitschede pastel-spotlight på ”Horgalåten”, der på alle måder er et unødvendigt mellemspil, men alligevel er det så betydeligt for at understrege det underfundige, humoristiske og overskudsfyldte univers, som Forest and Crispian er eksponenter for på The Saint.
På ”Älska Mej Bill” er vi pludselig skiftet til det svenske modersmål, og det er atter i den kitschede retro-afdeling, der fremkalder smil på læben, og selv om det kan være svært præcist at finde ud af, om man skal tage det seriøst eller ej, så er det så gennemført, vel produceret og godt arrangeret, at man ikke kan undgå at blive fanget af charmen.
Efter lyd-sporet ”The Window” lukker EP’en med den spøjse temposkiftende og græker-trampe-dansende ”On The Day You Day”, og dermed afrundes et fornøjeligt moment i selskab med en flok forskruede, vanvittige, kitschede og opfindsomme svenskere, der har så mange idéer, at de er på nippet til at fare vild i dem, men som dog holder hovedet koldt på den røde tråd i denne omgang.
