Søgen efter det rette indie-udtryk
Den tyske solist Norman Palm forsøger at finde helt ind til sit eget personlige udtryk på Shore To Shore, der følger op på et debutalbum med covernumre m.v. Og dette nye album viser et fint potentiale flere steder. Andre steder går der lidt for meget unødvendig søgen i indiepoppens krinkelkroge i den.
Vokalen har en skræmmende lighed med Bee Gees, men der ophører sammenligningen. Den nasale vokal er dog med til at gøre åbneren ”Start/Stop” til en relativt ligegyldig intro, mens opmærksomheden til gengæld bliver fanget af den velskrevne ”Smile”, der er ganske poppet i sit udtryk, men som samtidig har et indiepræg, der giver en kant og pirrer nysgerrigheden.
Herefter er det som om, at albummet fortsætter med at veksle mellem kedsommelige ensporede numre med forfejlede elektroniske og synth-klingende tiltag, og så de fine og udtryksfulde numre, som ”Landslide” og den afdæmpede ”Easy” og ikke mindst den flot afstemte afslutter ”Go To Sleep”, der finder det gnistrende spændingsfelt mellem en rolig og afdæmpet overflade og den rastløse og elektriske bund, der driver nummeret fremad.
Norman Palm får absolut vist lidt mere af sig selv, men han efterlader stadig et klart indtryk af at være en kunstner, der ikke er helt overbevist om sit eget udtryk og sin egen retning. Der er stærke momenter undervejs, men der er også aldeles ligegyldige og unødvendige numre, der lægger en klar dæmper på begejstringen.
