Ifølge et statement på Opeths website, forlader keyboarder Per Wiberg bandet. Selvom der ifølge bandchef Mikael Åkerfeldt ikke er ondt blod mellem Wiberg og de andre medlemmer, tyder noget på, at der alligevel har været nogen uenigheder. Åkerfeldt skriver nemlig, at det var resten af bandet, der blev enige om at fritage Wiberg fra hans forpligtelser i bandet, selvom han også selv havde tænkt sig at stoppe. Åkerfeldt roser dog Wiberg for hans arbejde på den seneste Opeth plade Watershed.
Ifølge Opeth vil keyboardet på de forestående tours blive varetaget af en musiker, der lige nu øver med bandet. Navnet på den musiker bliver først offentliggjort senere.
Opeth arbejder lige nu på efterfølgeren til Watershed, der ifølge planen skulle udkomme til efteråret via Roadrunner Records.
Læs bandets statement her!