Okkervil River indtager nyt territorium
I Am Very Far ligger langt fra de to seneste albums fra Okkervil Rivers’ hånd. Det nye album er mere kantet og varieret end de mere poppede og følelsesladede The Stage Names (2007) og The Stand-Ins (2008) – to albums, der efter gennembruddet med Black Sheep Boy (2005) bragte bandet tæt på et større gennembrud. Det kom ikke helt, og det gør det nok heller ikke med I Am Very Far, for albummet er langt mere udfordrende at lytte til, og I Am Very Far er ikke en ørehænger ved første lyt. Men det nye er heller ikke en tilbagevenden til den stil, der kendetegnede Okkervil River på Don’t Fall in Love With Everyone You See (2002) og Down the River of Golden Dreams (2003). For væk er countryreferencerne og folkreferencerne findes stort set kun i det tekstunivers Will Sheff bygger op. Et tekstunivers, der endnu en gang beviser, at Will Sheff er en af denne generations bedste lyrikere. Sheff, der i øvrigt er det eneste af de oprindelige medlemmer, der er tilbage i Okkervil River.
Albummet åbner med den marchagtige ”The Valley”, der indledes med følgende tekststykke:
We watch the sun switching in the sky, off and on,
where our friend stands bleeding on the late summer lawn,
a slicked back bloody black gunshot to the head.
He has fallen in the valley of the rock and roll dead.
Albummet igennem får vi drama for alle pengene. Såvel lyrisk som musikalsk og ikke mindst på vokalen, der som sædvanligt er en blanding af længselsfuld, følelsesladet og vred, og den er som altid let genkendelig, hvad enten den bevæger sig i det stille eller det udfarende rockede.
På I Am Very Far er alle instrumenterne indspillet samtidig. Og med alle, mener jeg alle. For på flere af sangene er der ikke blot tale om den traditionelle rock-opsætning med en guitar, en bas og en tromme. På ”Wake And Be Fine”, der er et af albummets bedre numre, skulle der angivelig være syv guitarister, to bassister, to trommeslagere og to pianister. Det samme er tilfælder på ”Rider”. Det er stort på den gode måde, og ustruktureret uden at være rodet. På ”Your Past Life As A Blast” spædes der op med strygere og nummeret, der vokser i intensitet som det skrider frem, afsluttes med – på næsten klassisk Sheff-manér – gentagelser af sætningen ”No one, no one is going to stop me from loving my brother, not even my brother”.
Med I Am Very Far føjer Will Sheff endnu et kapitel til Okkervil Rivers’ katalog af flotte albums. Det nye kapitel er et kapitel fyldt med storladen rock med en fyldigere lyd end tidligere, der med sin ustrukturerede tilgang tager en smule afstand fra de forrige albums, hvor sangene på det enkelte album i højere grad har været en del af en sammenhængende helhed. Alligevel er det typisk Will Sheff, der lyrisk bevæger sig indenfor den bittersøde rockmytologi.
