Lørdag på Start! Festival 2011

Efter et par dage med nogle rigtig gode musikalske oplevelser skulle lørdag vise sig at blive en lidt sløj dag, hvad det angik. I programmet var der sat krydser ved Shanghai, Boho Dancer, Bjergtaget, Wonder Rubber Stars, Annasaid, Ingenmandsland, Mathilde Falch, Polypotion og så skulle Retox Panic med Johan Olsen fra Magtens Korridorer da også lige tjekkes ud på Air-scenen. Air-scenen var i år gjort en del mindre end de seneste år og fremstod dermed som et symbol på en festival, der er gået tilbage til de lidt mindre navne. Et kærkomment tiltag, der betød, at undertegnede ikke kendte ret mange af de optrædende bands i forvejen, og derfor måtte ty til Facebook og MySpace for at danne sig et indtryk af hvad der gemte sig bag de enkelte navne.

Første band blev indtaget sammen med første øl. Shanghai hed bandet, Tuborg hed øllen. Øllen smagte ikke helt så godt som de andre to dage, og selvom bandet spillede godt og sangeren sang rigtig godt, så fangede bandets 80er-inspirerede popmusik ikke. Heldigvis nåede jeg at høre ”Smoke And Mirrors”, der helt fortjent er blevet spillet på P3 og som burde kunne gå hen og blive et lille hit.

Bjergtaget og Ingenmandsland

Efter et kort ophold hos Wonder Rubber Stars, hvor det endnu engang var vokalisten, der med en stemningsmættet og mørk vokal trådte frem som det bærende element, gik turen videre til Bjergtaget, der spillede på den intime PH Scenen. En scene, der havde kastet en hel del gode koncerter af sig i løbet af festivalen.

Frontmanden virkede glad og i god kontakt med publikum. Selv håndterede han den akustiske guitar og med sig havde han en trommeslager, en bassist og én på harmonika. Sangene var poppede og uden de store krummelurer, hvilket egentligt klædte stemningen på scenen og de danske tekster ganske godt, og Bjergtaget fremstod som en af de bedste dansksprogede koncerter på festivalen. Senere på samme scene spillede Thomas Brenneche med sit Ingenmandsland. Et behageligt bekendtskab, men desværre fremsted Thomas Brenneches vokal for anonym og monoton til rigtigt at fænge og vække en lyst til at lære bandet bedre at kende. Dømt ud fra denne koncert er Ingenmandsland bedre på album end live.

Madboderne eller mangel på samme

Når man er på festival, så skal man også have noget at spise. Og når festivalen varer fra kl. 16 til flere timer efter midnat, så må der gerne være lidt at vælge imellem. Af en eller anden grund, så var det bare ikke tilfældet. I det hyggelige indhak ved PH Scenen var der opstillet en lille bod med en grill, hvor man kunne købe pølser, chili con carne og bøfsandwich lavet af bøffer, der lignede noget, der aldrig havde siddet på en levende ko. Ved indgangen til pladsen var der opstillet en shawarmabod, men ingen bænke eller stole at nyde sin indkøbte shawarma ved. Der var ikke andre madsteder end disse to, og det er altså ikke godt nok. Heldigvis havde festivalen ikke sparet på antallet af ølboder.

På vej over til Mamas Babegenush gik det forbi Venue, hvor Polypoption – som jeg ikke aner hvad betyder, men som stavekontrollen åbenbart accepterer – spillede. Scenen havde generelt store problemer med lyden og det var også tilfældet denne gang. Bandet gik på et godt stykke over den programsatte tid, og da det skete var de fleste allerede gået videre. Ja, tålmodigheden til at stå og vente på et band man ikke kender er ikke stor, når udbuddet er som det er på Start! Festival. At bedømme bandet ud fra det lidt, der blev set er måske ikke helt fair, men indtrykket var et band med en sangerinde med en fin stemme i front. Desværre var der en korsanger med. De vokalharmonier, der blev budt på fungerede ikke og stemmerne matchede ikke hinanden. Om det kan have været noget med deres lyd at gøre er svært at sige.

Et par af dagens højdepunkter

Lørdagen bød også på positive overraskelser, som var af den slags oplevelser, der gør det svært ikke at kigge nærmere på navnene efter den københavnske festival. I Bygning 55 stod sekstetten Mames Babegenush på scenen. Et særpræget navn til en meget særpræget gruppe musikere. Heldigvis var de sære på den allerbedste måde. Mames Babegenush blander pop/rock med klezmer, hvor deres trompet, saxofon, klarinet og harmonika var de fremtrædende instrumenter. Gruppen formåede at gøre den

traditionelle festlige kezmermusik tidssvarende, og at genren er næsten umulig at stå stille til sås tydeligt i den fyldte lille hal. Der blev hoppet og danset, og da Mames Babegenush forlod scenen efter 45 minutter, var vi alle enige om, at vi ikke havde fået nok, hvilken blev personificeret ved at to ældre herrer bagerst i bygningen råbte på ekstra nummer lang tid efter koncerten var slut.

Samme form for power kunne kort efter opleves på ØKS 2. Århusianske Annasaid leverede deres britisk-inspirerede mathrock med både sikkerhed og høj energi. De debuterede sidste år med albummet Jua og har siden turneret i både ind- og udland. Det har givet rutine, og det mærkede man tydeligt i aften. Deres høje tempo, skæve beats og særprægede guitarlyd satte skub i et relativt stort publikum, og sammen gav de fire herrer på scenen hinanden både med- og modspil, hvilket gav en udstråling af rå energi, som var umulig ikke at lade sig smitte af.

Tuborgvognen

I stærk kontrast til festivalens profil som arnested for up-coming bands, havde der ude på den store åbne plads foran Air-scenen sneget sig en stor Tuborg-lastbil ind. Lastbilen var i sig selv ikke særligt køn at kigge på, men hvad værre var, så tordnede der det ene afdankede hit ud af de store højtalere efter det andet. Ikke udpræget up-coming-agtigt og mildest talt malplaceret. Næste år kunne man overveje udelukkende at lade musikbiblioteket bestå af numre med festivalens optrædende kunstnere.

De sidste to

Det var med bange anelser – og en fransk hotdog i hånden – at benene gik i retning af Venue scenen. Og endnu engang lod det til at der var lidt problemer med at få helt styr på lyden, men efter det hele var kommet på plads og bandet havde givet et gruppekram nede bag scenen var Kites And Komets klar. I front stod Mikael Kærsgaard (Munich) og det gjorde han rigtig godt. Han virkede som en erfaren herre og endnu en gang var vokalen i top, som det havde været tilfældet på de fleste af årets koncerter – og denne gang fulgte resten af bandet trop. De små semielektroniske melodier var lige i skabet, og Kites And Komets fremstod som en af festivalens største positive overraskelser.

Festivalens sidste koncert for diskants vedkommende foregik på PH Scenen, hvor Mathilde Falch med band stod klar. Hendes musik er dansksproget og tager udgangspunkt i jordnære tekster og poppede melodier. At Mathilde Falch også har rock i blodet, kan hun ikke skjule, og heldigvis for det. Med sig havde hun et band, der enkelte steder formåede at trykke den af, hvilket var tiltrængt mellem flere lidt flade og kedelige passager i sættet. Mathilde Falch var bestemt et interessant bekendtskab. Der var plads til udvikling, men sker dette, er hun værd at følge i fremtiden.

Og det var så den festival

For andet år i træk var Start! Festival uheldige med vejret. Det var ikke helt så dårligt som sidste år, men dårligt vejr lægger en dæmper på enhver festival, og således også på denne. Heldigvis var musikken god, og udover at der manglede noget mere metal – som udover de to topnavne Ivisius og The Interbeing var underligt underrepræsenteret – så kom programmet godt omkring de mange forskellige stilarter, der florerer i den danske undergrund. Bedst fremstod Liv Lykke, Lis Er Stille, Annasaid og Penny Police, der alle imponerede indenfor hver sin genre.