Langstrakt søvndyssende – storladent drømmende
Bag bandnavnet I Break Horses gemmer sig en svensk duo. Fra Stockholm kommer Maria Lindén og Fredrik Balck, der på dette debutalbum leverer langstrakte synth-flader med diskrete melodier fremført med en absolut genert og lavt svævende vokal. Referencer til bl.a. Cocteau Twins er uundgåelige at trække frem.
Det er de helt små finesser, der bryder lydbilledet på dette album, der veksler mellem de kolde og de varme hjertebankende rytmer. Det er de små armbevægelser, der gør forskellene fra minut til minut, og det er den lille finesse, der adskiller momenterne af kedsomhed med øjeblikke af drømmende storladenhed.
Den fine ”I Kill Your Love, Baby” er næsten stillestående, men alligevel så storladen og vidtfavnende, at man næsten er nødsaget til at finde en af de gamle og skarpest strålende Sigur Rós-udgivelser frem efterfølgende. På ”Cancer” er melodien og vokalen lidt mere fremtrædende, og her breder I Break Horses armene lidt længere ud og får mere luft under vingerne på et andet af albummets store højdepunkter.
I Break Horses kommer ikke til at nedlægge det store mainstream-publikum, og for mit vedkommende bliver Hearts nok også en sjælden gæst i cd-afspilleren.
Det er et album med sine helt egne og særlige kvaliteter, der vil være uimodståelige i de helt rette rammer og til det helt rette øjeblik. Det er et album, der kræver fordybelse og tålmodighed, og som sine steder er for stillestående og anonymt. Andre steder bliver tålmodigheden betalt tilbage med høje renter.