Moon (Australia): Cadeceus Chalice

Moon har skabt et spændende album, der gør indtryk, selvom der godt kan arbejdes lidt på at variere de dæmoniske, atmosfæriske sange. Det er sange, der emmer af mørke, sange som kan være skræmmende, men i højere grad er sfæriske og smukke.

Smukke stemningsbilleder blandt dystre dæmoner

Bandet Moon stammer, som parantesen indikerer, fra Australien, men har begået et album der er langt fra sol, koralrev og kænguruer. Det er sange, der emmer af mørke, sange som kan være skræmmende, men i højere grad er sfæriske og smukke.

Moon brandes som værende blackmetal, men har nu ikke meget med genren at gøre, hvis man tænker på den i sin mere oprindelige form. Der er nogle af de klassiske elementer, som fx de hurtige blast beats, men der er i højere grad tale om en form for atmosfærisk blackmetal. Åbningsnummeret ”In Shadow” spilles i et langsomt tempo, på nærmest poetisk vis og er uden vokal. Som lytter fornemmer man den mørke skygge. Og det er netop disse stemningsbilleder, som dukker frem på nethinden i forbindelse med flere af de seks numre, som Caduceus Chalice består af: Nummeret ”Beneath” er dystert og tungt, og vokalen lyder virkelig, som om den kommer fra nedenunder jorden, fra dybet. På samme måde forestiller man sig et dæmonisk kloster på sangen ”Monastery” grundet det munke-og nonne lignende kor, der er en del af sangen. Det er smukt på en lidt uhyggelig måde.

Albummet har på sin vis to titelnumre, nærmere betegnet en sang per ord i albumtitlen. Første nummer ”Cadeceus” er det mindst interessante og mindeværdige på albummet, men ”Chalice” retter langt hen ad vejen op på helhedsindtrykket af albummet. Godt nok varer ”Chalice” næsten tyve minutter, hvilket er for langt et nummer for mange mennesker, og der mangler da også lidt afveksling i nummeret, men det er stadig et af de bedste på albummet. Vokalen i Moon, er ikke enhvers smag; den er der mest som en slags hviskende brøl i baggrunden, og hvis der er en tekst, er det nærmest umuligt at høre, hvad der bliver growlet og skreget. Dette er ikke ubetinget dårligt, for den specielle vokal er med til at skabe musikkens stemning, hvor man kan mærke måneskinnet i den sorte skov. Moon har dermed alt i alt skabt et spændende album, der gør indtryk, selvom der, som nævnt, godt kan arbejdes lidt på at variere de dæmoniske, atmosfæriske sange.

Written By
More from BellBruun
Anathema: Hindsight
  Opsamling med mangel på originalitet Det engelske band, Anathema er, til...
Read More
0 replies on “Moon (Australia): Cadeceus Chalice”