The Quasi Dub Development: Limousine To The Guillotine

Man kan klandre The Quasi Dub Development for mange ting, men man kan ikke anklage dem for at stå stille eller for at lægge sig bekvemt i slipstrømmen af andre dub-stjerner og trends. Desværre er det svært helt at få styr på hvad de vil med deres musik.

Infantile futtogsøvelser med tuba og stortromme

Det er altid spændende og ofte inspirerende at møde anderledes og eksperimenterende udgaver af lige så ofte fastlåste genrebestemmelser og konventioner. Man kan klandre The Quasi Dub Development (TQDD) for mange ting, men man kan ikke anklage dem for at stå stille eller for at lægge sig bekvemt i slipstrømmen af andre dub-stjerner og trends.

Forestil dig et udgangspunkt i noget jazz-relateret, der inkorporerer en stil, som udpræget indeholder rytmer fra eksotiske steder som Jamaica og Balkan, men som også behandler og bøjer og tilintetgør de fleste forestillinger om, hvordan sådan noget burde lyde. Forestil dig den normale, traditionelle dubbede teknologi, transmogriffet ind i en tuba, og med et til tider sprællevende rytmespor, der skiftevis forholder sig strengt arkaisk til sin mission, og som en besynderlig boblende kommentar til hvad der ellers sker i musikken. Derudover skal du forsøge at forestille dig en humor og en distance i hele projektet, der både afvæbner og lægger alen til, men som også afslører den løse knude, der får hængebroen til at knirke faretruende og ende med at falde ned.

Der er interessante takter og spændende idéer på de i alt 18 skæringer, som i øvrigt indeholder 8 bonus tracks med 5 remix’ af nogle af numrene. Det er lige før jeg synes, de forskellige remix fungerer bedre i hænderne på eksempelvis Thomas Knak og hans version af ”Joystick Dub Attack” og Jason Forrests version af ”A Rudder Flu”.

Når jeg ikke kan svinge mig op til højere og bedre lovprisninger af TQDD og deres eksperimenterende og i høj grad legesyge projekt, er det fordi det netop ender med at være ikke meget andet end netop et projekt med et barnligt strejf af noget provokerende, der aldrig indeholder noget der ligner en manifestation af noget som helst.

Jeg har svært ved at se, hvor det er TQDD egentlig vil trække lytteren hen, og jeg bliver desværre langt hen ad vejen ganske træt af de infantile og rudimentære bas- og tubarundgange. Jeg spår ikke TQDD nogen lang og glorværdig fremtid på den alternative dub-scene, men det er nok heller ikke d’herrer Blumm, Fadda og Coronas’ intention med deres lettere eksalterede og fjollede eksperiment.

Hvis du derimod har fået lyst til at stifte nærmere bekendtskab med Rump Recordings udgivelse, kan du blive klogere på:

www.rump.nu
www.myspace.com/quasidubdevelopment

Written By
More from Carsten Meedom
Victor Démé: Deli
Med sin underspillede, nogle gange sludrende vokal fremmaner Démé ørkenbilleder af liv...
Read More
0 replies on “The Quasi Dub Development: Limousine To The Guillotine”