Svingende niveau fra Manchester-folkband
Rockbands fra Manchester giver ofte et billede af en småflabet og ærkebritisk attitude. Allerede på det punkt skiller The Travelling Band sig ud, for her er der tale om et Manchester band, der primært bringer akustiske guitarer, nydelige sange og folk-pop-arrangementer til deres ofte velskrevne numre.
Albummet åbner med ”Fairweather Friends”, der er lækker folkpop med attitude, lidt kant, mening og energi. Det er ellers, når dybden får lov at sætte sit præg på Adam Gormans vokal, at der for alvor er stor karakter over The Travelling Band, mens det til tider bliver lidt for overfladisk, når hele arsenalet af orgler, banjoer, harmonikaer og synthesizere rulles ud.
”Sundial” og ”Battlescars” er flotte og nydelige numre, hvor den lydmæssige overflade sjældent brydes af andet end små krusninger, men af og til blæser det op til en ordentlig strømhvirvel, der rusker op i den pænhed, der ellers er for fremherskende nogle steder.
Det helt store magiske højdepunkt findes på den imponerende ”Hindsight”, der bevæger sig afsted i den helt rette balance mellem små eksplosioner, tungsindig tænksomhed og kantet nydelighed. Resten af albummet bliver desværre hurtigt glemt. Enten på grund af et forhastet tempo med stort orkestrerede numre – eller fordi det ganske enkelt bliver for stillestående.
På den måde står The Travelling Band tilbage som et orkester, der er fremragende de få gange, at balancen falder helt på plads. Ellers er det ikke ligefrem et imponerende indtryk, Manchester-bandet leverer på ”Screaming Is Something”.
