Anders Thrane: Lysets hær og de ulykkelige skabningers skæbne

Anders Thrane kræver lidt mere af sin lytter, end han gjorde på debuten. Til gengæld giver han mange gange mere igen, og med lidt fordybelse og opmærksomhed er de eventyragtige fortællinger en oplevelse man ikke bør snyde sig selv for.

Eventyrlig fortælleglæde på vellykket album

Den danske kunstner Anders Thrane, der både udtrykker sig gennem billeder og musik, er klar med sit andet album. Der følges op på debuten Ildsjæl fra 2009, og det gør der med en yderst interessant samling fortællinger, der berettes i et lydbillede og med en vokalvariation, der gør Thrane til en absolut anbefalelsesværdig sanger.

Jeg havde fornøjelsen af at anmelde debutalbummet fra 2009, og det var et album, der havde flere gode antydninger, og som enkelte steder lykkedes på fineste vis. Generelt efterlyste jeg dog mere vildskab og kant – og ikke mindst den desperation, der kendetegnede vokalen på titelnummeret fra Ildsjæl. Og alt sammen får jeg – sammen med et endnu mere ambitiøst og varieret lydbillede, der understøttes smukt med strygerarrangementer, som filmmusikeren Rasmus Hansen har været mand for.

Som vokalist ligger Anders Thrane i den lyse ende af spektret, og det formår han på dette album at udnytte på bedste vis. Men samtidig evner han at bruge sin vokal til at bringe fortællingen i centrum – blandt andet eksemplificeret i ”Sorteper”.

Til tider er tonerne lette og drømmende som på ”Soldatervisen” – andre gange er det et dystert lydbillede, der understøttes af tunge guitarer og med et fnuglet korarrangement som modsætning. Alt sammen bærer historiefortællingerne om såvel ”Lysets Hær” som ”De ulykkelige skabningers skæbne”, ”Ulvene i glasskoven” og ”Skyttegravene mod Nord” sikkert i land.

Sangen om ”Ernst” er melodisk let tilgængelig, men som det kendetegner albummet, så er også dette nummer modsætningsfyldt, når man dykker ned i de let dramatiske strygere og kobler du-du-du-korets flyvske lethedsfornemmelse på.

Anders Thrane kræver lidt mere af sin lytter, end han gjorde på debuten. Til gengæld giver han mange gange mere igen, og med lidt fordybelse og opmærksomhed er de eventyragtige fortællinger, der understøttes af flotte strygerarrangementer, fine korarrangementer, traditionel folk/rock-besætning og ikke mindst Anders Thranes livlige og alsidige vokaludtryk, en oplevelse man ikke bør snyde sig selv for.

Written By
More from Morten Wamsler
Attermann: Linjer sagt i regn
Det er sjældent, at der udgives modne danske popalbums, som stadig holder...
Read More
0 replies on “Anders Thrane: Lysets hær og de ulykkelige skabningers skæbne”