Endnu et flot album med Kotamäki bag mikrofonen
Swallow the Sun’s sanger Mikko Kotamäki er en travl herre. 2012 er kun tre måneder gammel, og han har allerede udgivet to albums. Det ene som sanger i supergruppen Barren Earth, og det andet er dette med Swallow the Sun. Emerald Forest and the Blackbird er bandets femte studiealbum.
Stilen er primært en blanding mellem midtempo doom og melodisk dødsmetal, og som sædvanligt viser Kotamäki sig som en kompetent sanger, der mestrer at skifte mellem det rene og det brutale. På et af albummets bedste numre ”Hate, Lead the Way”, står den på growl ala black metal hele vejen igennem. Nummeret er det mindst omskiftelige og på albummet, men den gode og simple melodi går rent ind. Vil man høre Kotamäki gå den rendyrkede black metal vej, vil jeg anbefale, at man dykker ned i Alghazanth, hvor han gør sig som sanger under navnet Goat Tormenter. De udgav sidste år albummet Vinum Intus.
”Hate, Lead the Way” efterfølges af ”Cathedral Walls”, der også fungerer som første single. Anette Olzon fra Nightwish deler her vokaltjansen med Kotamäki, og når man som undertegnede ikke har den store fidus til gotiske metalbands med kvindelige forsangere, så går man selvsagt til nummeret med en vis skepsis. Om skepsissen viser sig berettiget er svært at sige. De to sangere fungerer egentligt fint sammen og når nummeret eksploderer i growl 3:39 inde i sangen har det den helt rigtige effekt. Alt i alt er ”Cathedral Walls” dog for søvndyssende, og Olzons vokal passer ikke rigtigt ind på albummet som helhed.
Stilen på Emerald Forest and the Blackbird ligger tæt op af Barren Earth’s seneste udspil, hvor tempoet dog er en anelse højere, og tidlig My Dying Bride – med en renere produktion som disse finske metalbands har for vane. Udover et enkelt, så er samtlige albummets ti numres varighed på mere end fem minutter. Det giver et 67 minutters langt album, og det er simpelthen for langt. Men heldigvis kan man i disse computerdage slette de numre man ikke bryder sig om, og så står man tilbage med et virkelig stærkt album.
