Tre Phantastiske Bananer du ikke kan nå
Bananer. Weekend-krigere. De rigtige McCoys. Meget har de kaldt sig, men mest kendte er de nok som Blæs Bukki, Geolo G og Tue Track – til sammen Malk De Koijn fra Langestrand. På Roskilde Festival i 2009 startede de et meget opsigtsvækkende comeback, da de gav en reunion-koncert på Arena. Siden kom albummet Toback to the Fromtime og en derpå følgende stor Danmarksturné. Fredag aften blev turnéen afsluttet med en koncert i Store Vega, og næsten forudsigeligt var det, at koncerten var udsolgt.
De kom på scenen til et jubelbrøl. Så man sig omkring, var det tydeligt, at de mange fremmødte var inkarnerede fans, der var forventningsfulde og meget tændte. Det samme var weekend-krigerne på scenen, som sædvanen tro var iklædt nogle skæve og meget simple kostumer. De åbnede med de nye ”5-øres Ting” og ”Nalk”, og trioen leverede indledningen tæt op ad albumversionerne. De dansede deres gakkede danse iført kjortel og sparkedragter – sådan ser man ud på Langestrand.
Malk De Koijn fik rigtig meget ud af rigtig lidt, hvad angår sceneshow. Deres udklædninger var simple, og eneste scenedekoration var den store mixerpult forklædt som en gammel ghettoblaster. Det betyder dog intet, når man kan, hvad trioen fra Langestrand kan. Deres omgang med ordene er kreativ og skæv og fantastisk skruet sammen. De blæser højt og helligt på en traditionel vers-omkvæd-struktur, men rapper og synger på et flow, som kun Malk De Koijn kan. Disse egenskaber kunne de til perfektion i aften via rutine og deres altid perfekt timede vokale samarbejde om de mange ord.
Ved flere numre savnede jeg rent musikalsk et boost i forhold til albumversionerne, men heldigvis lykkedes det som regel. Selvfølgelig fik de populære ”Å ÅÅ MÆIO”, ”Fågt Op i Skalle” og ”Vi Tager Fuglen på Dig” et naturligt skub af publikum grundet numrenes store poularitet, men også ”Jagt” vandt meget på liveversionen, hvor trioen agerede jægere på scenen, og hvor de både sang, sigtede og skød med mikrofonerne. Aftenens mest langsomme nummer, ”Kosmisk Kaos”, var også et af de bedste. Geolo G rappede alene med et forrygende flow forrest på scenen, og lighterne kom i luften blandt publikum.
Malk De Koijn imponerede mig i aften. Nok kunne jeg i perioder have ønsket mig lidt mere power fra scenen, men det generede ikke publikum og gjorde ikke meget ved helhedsindtrykket. Fans af Malk De Koijn elsker deres helte, og i aften kunne de hvert er ord af de lange og kreative tekster. De kan noget, som ingen kan kopiere. Ingen kan skabe en skæv verden som Malk De Koijns verden og leve sig ind i den i både tekst og musik, som de kan. Ingen kan synge om Johnny Weissmüller og Ole Ritter i samme sang og slippe afsted med det. Malk de Koijn kan, og det elskede publikum dem for i aften – ung som gammel. Det var godt, at de kom toback, de tre bananer fra Langestrand.
[nggallery id=146]
