briter indfrier kun forventninger delvist
Den britiske kvartet Tribes debuterer med det længe ventede album Baby, der har været ganske hypet i hjemlandet. Stilen er en melodisk rock med tydeligt afsæt i den britiske musikscene, men der er også tråde at trække tilbage til den amerikanske 90’er-rockscene.
Tribes balancerer midt mellem de knivskarpe popmelodier og et mere energisk rockudtryk, og det giver af og til nogle absolut vellykkede numre, mens det andre gange giver et lidt overfladisk og tyggegummi-agtigt udtryk, som ikke nødvendigvis klæder Camden-drengene.
Det er naturligvis et spørgsmål om smag, om man er mest til den ene eller den anden side af bandet, men for mit vedkommende står bandet klart stærkest, når de finder ind til den lidt dybere og seriøse side af sig selv, som de for eksempel gør på den ultra-charmerende ”Alone Or With Friends”. ”Nightdriving” er et eksempel på, at det kan lade sig gøre for Tribes at kombinere det poppede og det rockede.
Det rockede udtryk fungerer til fulde på ”Whenever” og ”We Were Children”, mens det på den anden side er lidt sværere at finde relevansen i numre som ”Halfway Home”, ”Sappho” og ”Himalaya”.
At være et hypet debutband giver først og fremmest garanti for en masse opmærksomhed på godt og ondt, men det stiller også øgede forventninger til den musikalske kvalitet. Tribes viser, at de har potentialet til at leve op til de høje forventninger med deres melodiske rock med inspirationer fra såvel UK som USA, men der er lidt for meget fyld og ligegyldighed mellem toppræstationerne.
