Populær svensker vandt svenskernes hjerter, men hvad med os andre?
Svenske Lars Winnerbäck bliver både kaldt en folkekær rockskjald, en trubadur og en folkesanger. Det har gjort ham til en af Sveriges mest populære sangere, men det alene var ikke nok til at trække mig til koncerten på Odeon. Derimod var det langt mere interessant, at Winnerbäcks band sommeren over bl.a. består af de tre Hellacopters-medlemmer Nicke Andersson, Anders Lindström og Robban Andersson. Som tilhænger af Sveriges største, nu opløste, garagerock-band, blev koncerten på Odeon pludselig langt mere interessant. Der burde nu være garanti for at få et skud rock og rul som krydderi til Winnerbäcks koncert.
Det startede godt. Lars Winnerbäck var veloplagt, og han havde valgt at lægge ud med et par tempofyldte numre. Det passede formentlig det nye band rigtig godt, for der blev gået til den, og Winnerbäck fremstod pludselig mere rocket og hård, end jeg forventede. Nicke Andersson skejede ud på guitaren i vanlig stil, og det var svært at finde efterladenskaber af folkemusikken. Men tyve minutter inde i koncerten, sluttede rockkoncerten, og så kom de mere folkelige takter og de mere eftertænksomme tekster på banen. De fremmødte svenskere sang med, og populariteten i Sverige sås nu tydeligt.
Lars Winnerbäck var populær – blandt svenskerne. Og svenskere var der mange af i Odeon-teltet. Jeg kendte ikke meget til Winnerbäck inden koncerten, men ud fra koncerten alene skuffede han mig. Med god hjælp fra et godt band, var dele af koncerten vellykket, men da han i højere grad var på egen hånd, med sine stemme og den mere iørefaldende melodi i højsædet, fornemmede jeg ikke, at svenskeren kom ud over scenekanten. En folkekær sanger – efter sigende en af Sveriges mest populære – skal levere mere, end Lars Winnerbäck gjorde søndag på årets Roskilde Festival.
[nggallery id=153]
