Elektronisk popspor fortsætter – med forfriskende omveje
Jeg var helt fjollet med de to første albums fra Marie Key. De små fine og skæve historier var skrevet og leveret med en charme og varme, som man skal lede længe efter, og de positionerede Marie Key et helt særligt sted på den danske musikscene. Derfor blev jeg vel også næsten vred af skuffelse, da sidste års I byen igen sendte Marie Key i en helt ny retning, og det nye album De her dage fortsætter den nye stil, selvom der også er plads til at tilgodese musikromantikere som mig.
Marie Key har en helt unik evne til at fortælle historier og formidle dem sublimt gennem sine sange, og med al respekt for, at hun også evner at skabe gode resultater i den moderne udgave af popgenren, så skiller hendes charme sig bare ikke lige så stærkt ud her, og derfor kan jeg ikke lade være med at ærgre mig over, at hun ikke udnytter den enestående evne, hun besidder.
”Let som en fjer” og den korte ”Skagen” sidder som små spidse pletskud, og viser at fortælleglæden stadig er på toppen, mens ”Landet” er det fornemme kompromis mellem den gamle og gammeldags Marie Key og den nye og mere ungdommelige af slagsen. Også den melankolskt dystre afrunder ”De her dage” er stærk, mens den euro-pop-agtige ”På Farten” har sin egen spøjse retro-charme, og ”Uden forsvar” lever fint på sin medrivende melodi.
Marie Key skal naturligvis ikke for evigt hænge fast i samme stil, som hun debuterede i. Og hun har godt fat om den elektroniske og moderne pop, hun skriver fortsat eminente sange, og hendes tekster har en dybde, der klæder den ellers så intetsigende popscene. Alligevel savner jeg det gamle charmerende og tænksomt små-naive udtryk, og det er glædeligt, at det findes enkelte steder. Andre steder rammer Marie Key en fin balance mellem det elektroniske udtryk og de gode fortællinger, mens en lille håndfuld numre ikke efterlader det store indtryk hos mig.