Jake Bugg kan ikke flyve – han ved det bare ikke
Den kun 19-årige Jake Bugg fra Nottingham koncertdebuterede på sit eget gymnasium, hvorefter kammeraterne ikke tøvede med at opfordre ham til at stille op i Britain’s Got Talent. Bugg undlod at gøre det og udtaler i dag, at det ville have været uægte og unaturligt for ham. Han tog chancen og valgte at gå egne veje, og ud af det er nu kommet hans selvbetitlede albumdebut.
Jake Bugg leverer en vellydende blanding af gammelt og nyt. Han kunne nærmest have været en del af den såkaldte British Invasion i 60erne, som var ført an af Gerry & the Pacemakers, The Beatles og The Rolling Stones. Hans musikalske henslængte og umiddelbare tilgang til musikken minder om en ung Bob Dylan i 60’erne. Han lyder som Gerry Marsden (& the Pacemakers), samtidigt med at jeg heller ikke kan få tankerne væk fra Alex Turner fra nutidens Arctic Monkeys. De mange referencer kæmper han med at koge ned til sin egen stil, og det lykkes han langt hen ad vejen med.
Det lyder legende let, når Bugg som en uimponeret gadedreng sikkert og simpelt leger rockabilly på de hurtige ”Lightning Bolt” og ”Taste It”. Mere eftertænksom er han på eksempelvis ”Two Fingers”, hvor han indleder med “I drink to remember/I smoke to forget“. ”Broken” og ”Country Song” er følsomme ballader med den akustiske guitar i centrum. Således veksler Bugg usvigeligt sikkert og med simple virkemidler. Teksterne er fine, og selv om Jake Bugg kun er 19 år, så virker han både ægte og naturlig i sine iagttagelser, og det er måske netop gevinsten ved at gå uden om talentshows og at satse ved at gå egne veje. I længden burde Bugg dog have holdt sig under de fjorten skæringer, for blandt de mange små perler, gemmer der sig også et par skæringer, som ikke umiddelbart bider sig fast.
Der er mange musikalske referencer at spore i Jake Buggs musik. Han gør intet for at lægge skjul på sin forkærlighed på 60ernes britiske guitarbaserede rock, pop og folk. Det går nogle steder ud over originaliteten, men hatten af for at Bugg prøver kræfter med en musikalsk generation, og at han i den grad formår at formøble den til et glimrende tidssvarende debutalbum. Jake Bugg kan meget vel vise sig at blive en ung og vigtig del af en ny musikalsk generation i britisk indierock og -pop.
