Skør og skæv indie-folk fra Liverpool-damer
Kvinde-trioen Stealing Sheep fra Liverpool er omtrent så omtumlet et bekendtskab, som man ville forvente, når man hører bandnavnet for første gang. Og har man nogensinde stillet spørgsmålstegn ved, hvad genrebetegnelsen indie-folk rummer, så kan svaret fremover blot være at smide Stealing Sheep i CD-afspilleren.
For der er en lang række klassiske folkelementer i trioens lydmæssige univers, og samtidig er den løjerlige stemning omkring historiefortællingerne ganske gribende og skiftevis overraskende og morsomme. Men de er også en kende for viltre og usammenhængende til, at albummet for alvor hænger samme, og dermed bliver Stealing Sheeps store forcer og klareste kendetegn også lynhurtigt gruppens største udfordringer.
Vokalharmonierne er oftest tostemmige, og som i gammel folkemusiktradition besvares de enkelte melodiske linjer gerne af enten en ny vokal – eller af et instrument eller et kompositorisk twist. Instrumenteringen er klassisk – om end der er masser af plads til elektricitet undervejs. Men det er vokalen og fortællingerne, der er i centrum, og med de middelalderlige melodilinjer bliver det hurtigt til et lidt mystisk, dragende univers, hvor der berettes fortællinger og historier – med de musikalske arrangementer i anden række.
Når det fungerer bedst – som på den forrygende ”Shut Eye”, så slår det virkelig gnister i Liverpool-gruppens indiefolk, mens ”Genevieve” er mere indie end folk, og her klarer bandet sig også udmærket igennem.
Stealing Sheep er underholdende, tiltalende og skævt. Det store kommercielle gennembrud i Danmark bliver næppe en realitet i denne omgang, men for musikelskere med hang til spøjse fortællinger og en kombination af moderne indie og gammeldags folkemusik, så er der al mulig grund til at tjekke Liverpool-trioen ud.
