Graveyard gæster Amager Bio torsdag d. 7. marts

Graveyard på Roskilde Festival 2011 (foto: Claus Michaelsen)
Graveyard på Roskilde Festival 2011 (foto: Claus Michaelsen)

Graveyard har de seneste år været det hotteste navn inden for retro-rocken, og det ser kun ud til at gå fremad for det svenske band. Det store gennembrud kom med Hissingen Blues (2011), der erobrede fans over alt i verden, og efterfølgeren Lights Out (2012) fik ligeledes anmelderne til at stå med armene højt i vejret. Det lader til at Graveyard i den grad har ramt plet med deres blanding af blues og hårdrock.

Sidst bandet gæstede Danmark var i 2011, hvor de spillede en særdeles energisk og potent koncert på Roskilde Festivals Pavillion-scene. Diskant.dks anmelder Christine Hovgaard Jensen skrev om koncerten:

Undertegnede kunne ikke have forestillet sig en federe måde at få blæst det sidste urinstøv ind i næsen af trykbølgerne fra denne fantastiske opvisning i rock.

Torsdag d. 7. marts vender Graveyard tilbage, når de spiller i Amager Bio. Support står danske Fuzz Manta og svenske Free Fall for. Sidstnævnte har medlemmer fra bl.a. hedengangne The Soundtrack Of Our Lives og The (International) Noise Conspiracy.

Billetter kan købes i forsalg hos Billetnet.

Nedenfor kan du få en smagsprøve på, hvad det er Graveyard kan på en scene:

More from Claus Wrang Riis Michaelsen
Tremolo Beer Gut: Surf i San Diego
Lørdag aften havde undertegnede indfundet sig under Coronado-Bridge i San Diego. “Beton-helvede”...
Read More
0 replies on “Graveyard gæster Amager Bio torsdag d. 7. marts”